Kuberne

Vestforbrændings koncept for indsamlingsbeholdere bliver til daglig kaldet "Kuberne", og der er kuber til mange formål.

Kuberne er en serie miljørigtige genbrugsbeholdere, der kan bruges i alle beboelsesmiljøer. De bruges primært til indsamling af glas, papir og batterier, men er også velegnede til indsamling af andre typer genbrugsmaterialer som metal og plast samt madaffald og dagrenovation.

Der findes et færdigt koncept til kubens display, som kan tilpasses den enkelte kommunes officielle logofarver og fonte. Brugervenlighed og design er i højsædet, når det drejer sig om kubernes funktionalitet. Det gælder både for brugerne og for de chauffører, der tømmer dem. 

Kuberne passer til mange formål, fås i flere størrelser og til mange typer affald eller genbrug - over eller under jorden.

Miljø i højsædet

Kuberne er blevet til ud fra et ønske om genanvendelse, og kuberne er naturligvis selv lavet af genanvendelige, miljørigtige materialer.

Lille kube - 800 liter

Kuben på 800 liter er en lille genbrugsbeholder til indsamling af batterier og dagrenovation. 

Specifikationer

  • Bruttovolumen: 800 Ltr.
  • Dimensioner: H: 1.423 mm B: 655 mm D: 620 mm
  • To aflåselige indkast (nytårssikring)
  • Indkasthøjde: ca. 1200 mm
  • Batterikapacitet: 25 kg
  • Affaldsvolumen: 250 liter
  • Materialer: polyethylen og rustfrit stål

Små kuber - 1.000 liter

Den lille kube på 1.000 liter er velegnet til at stå i bymiljøet og ved beboelsesområder, hvor der er begrænset plads, samt i landområder. Kuben anvendes til indsamling af papir, glas, metal eller plastik.

Specifikationer

  • Bruttovolumen: 1.000 ltr.
  • Dimensioner mm: H: 1420 mm B: 970 mm D: 835 mm
  • Nettovægt: ca. 70 kg
  • Bruttovægt: ca. 270 kg
  • Indkasthøjde: ca. 1.200 mm
  • Materialer: polythylen og rustfrit stål
  • To aflåselige indkast (nytårssikring)
  • Flaskebremse er monteret i glaskuben

Store kuber - 2.000 liter

Den store kube på 2.000 liter er velegnet til at stå både i bymiljøet, ved beboelsesområder samt i landområder. Kuben anvendes til indsamling af papir, glas, metal eller plastic.

Specifikationer

  • Bruttovolumen: 2.000 ltr.
  • Dimensioner mm: H: 1.420 mm B: 1.840 mm D: 835 mm
  • Nettovægt: ca. 130 kg
  • Bruttovægt: ca. 580 kg
  • Indkasthøjde: ca. 1.200 mm
  • Materialer: polythylen og rustfrit stål
  • Fire aflåselige indkast (nytårssikring)
  • Flaskebremse er monteret i glaskuben

Store kuber med skjult opsamling - 5.000 liter

De store kuber på 5.000 liter ligner de små kuber på 1.000 liter, men har en fem gange så stor volumen takket være skjult opsamling under jorden.  

Kuber med skjult opsamling bruges typisk, hvor der er behov for opsamling af større mængder genbrugsmaterialer fra mange brugere. Fordelen ved kuber med skjult opsamling er, at de trods deres størrelse fylder meget lidt i miljøet.

Den store kube på 5.000 liter anvendes til indsamling af papir, glas, dagrenovation, metal eller plastic.

Færre tømninger - men ingen lugtgener

Kubens store kapacitet på 5.000 liter samt et større komprimeringsforhold gør, at tømningsfrekvensen reduceres, hvilket er en miljømæssig sidegevinst.

Fordele

  • Lugtgener minimeres, fordi jordens ensartede temperatur på 6-7 grader afkøler genbrugsmaterialet, og fordi gammelt genbrugsmateriale altid er i bunden af kubens skjulte beholder
  • Genbrugsmaterialet fryser ikke sammen om vinteren
  • Ingen berøring med affaldet 
  • Ingen adgang for skadedyr
  • Ingen skadende løft, træk og skub for renovationsarbejdere

Specifikationer

  • Bruttovolumen: 5.000 ltr.
  • Dimensioner (på den synlige top): H: 1420 mm B: 970 mm, D: 835 mm
  • Nettovægt: ca. 250-500 kg (afhængig af bundtype)
  • Bruttovægt: ca. 1.500-1.800 kg
  • Indkasthøjde: ca. 1.200 mm
  • Materialer: polyethylen og rustfrit stål
  • To aflåselige indkast (nytårssikring)
  • Flaskebremse er monteret i glaskuben