Kød- og benmel

Ved kød- og benmel forstås knust, formalet og tørret, organisk affald fra døde dyr, der har gennemgået en varmebehandling, så færdigproduktet er blevet sterilt og kan anvendes til dyrefoder. Konsistensen kan variere i kornstørrelser fra 2-50 mm.

Særlige forhold

Affaldstypen modtages kun efter forudgående aftale og skal være emballeret i 50 kg plastposer. Der vil være begrænsning i mængde og leveringshyppighed.

Kun rene læs

Vestforbrænding modtager kun rene læs af denne affaldstype – bl.a. af hensyn til afgiftsfritagelse.

Modtageløsning

Fremgår af særlig aftale og modtagelsesprocedure, som fremsendes, når modtagelse er afklaret.

Afgiftsfri indvejning

Kød- og benmel indvejes afgiftsfrit, så længe lovgrundlaget er til stede.

Lovgrundlag

Affald til destruktion er reguleret af Affaldsbekendtgørelsens § 35 og § 37, der beskriver kommunalbestyrelsens anvisningspligter for forbrændingsegnet affald. Er der tvivl om affaldets forbrændingsegnethed, skal der foreligge en konkret anvisning for kommunen for den pågældende leverance. Herudover har den pågældende Fødevareregion tilsynspligt i forbindelse med fremstillingen og BST samt Direktoratet for Arbejdstilsynet skal give tilladelse til den konkrete håndtering i forbindelse med slutbehandlingen.