årskort

Her kan du læse mere om priser på årskort for 2017.

I forlængelse af en dialog med Miljøstyrelsen er principperne for gebyrfastsættelsen og gebyrstrukturen blevet ændret i forhold til tidligere år. Dette har resulteret i nogle højere priser og en anden gebyrstruktur.
 
Alle gebyrer er fastsat på baggrund af en brugerundersøgelse, der har afdækket, hvor meget affald der medbringes, og hvor ofte genbrugsstationerne benyttes. Brugerundersøgelsen har også vist, at gebyrerne for årskort skulle forhøjes.
 
Ligesom sidste år skelnes der mellem forskellige virksomhedskategorier:
  • Bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere og lignende
  • Liberalt erhverv og lignende
  • Øvrige
Der skelnes stadig mellem de tre biltyper: personbiler, kassebiler og ladvogne. Det er virksomhedens ansvar at vælge den korrekte branche og biltype.
  Personbil  Kassebil  Ladvogn 
Virksomhedskategori   Med moms
kr.
 Med moms
kr.
Med moms
kr. 
Bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere der
overvejende afleverer erhvervsaffald
6.875  10.875  16.875 
Øvrige bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere  3.750  6.000  9.250 

Liberalt erhverv og tilsvarende 
(0-2 ansatte)
Max. 8 besøg pr. år

 1.000    
Øvrige virksomheder end de ovennævnte  4.000  7.375   14.250
                                               

Hvad forstås ved "bygge- og anlægshåndværkere og lignende"? 

Blikkenslagere, brolæggere, elektrikere, glarmestre, gulvlæggere, malere, maskinsnedkere, murer, snedkere, stenhuggere og tømrere samt andre virksomheder, der udfører tilsvarende arbejde.

Andre håndværkere hører til kategorien "Øvrige"

Underopdeling af "Bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere"

I nogle tilfælde transporterer håndværkeren/gartneren husholdningens affald til genbrugsstationen efter udført arbejde. Da husholdningen principielt set allerede har betalt for at komme af med sit affald på genbrugsstationen, korrigeres gebyret for et årskort, så korrektionen i gennemsnit modsvarer, den affaldsmængde, som er husholdningsaffald.

Håndværkere/gartnere, der primært arbejder for andre virksomheder, eller som har overtaget ansvaret for affaldet fx i forbindelse med en totalentreprise, er ikke omfattet af gebyrkorrektionen.

Bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere og lignende opdeles derfor i yderligere to grupper:

  1. De der primært udfører arbejde for andre virksomheder eller som hovedregel overtager ansvaret for husholdningernes affald fx i forbindelse med totalentrepriser (= "Bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere, der overvejende afleverer erhvervsaffald")
  2. De der udfører opgaver for både husholdninger og virksomheder (= "Øvrige bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere")

Hvad forstås ved "liberalt erhverv og lignende"?

Virksomheder der alene sælger serviceydelser som f.eks. dyrlæge, læge, fysioterapeut, kiropraktor, tandlæge, psykologer, advokater, landinspektører, revisorer, ejendomsmæglere, translatører, arkitekter, rådgivere, undervisere, instruktører.

Kategorien er målrettet små virksomheder med højst to ansatte med en meget begrænset affaldsproduktion f.eks. i form af affald fra kontorhold, kasseret inventar og affald fra løbende vedligeholdelse af kontorlokale mm.

Liberalt erhverv og lignende med flere end to ansatte hører til kategorien "Øvrige".

Hvorfor må "liberalt erhverv og lignende" med årskort kun komme 8 gange?

Dette årskort er målrettet helt små virksomheder uden væsentlig affaldsproduktion. Det er vurderet, at 8 besøg om året dækker behovet. Prisen afspejler dette. Hvis behovet overstiger 8 besøg, bør du i stedet købe et årskort for "Øvrige" eller supplere op med engangsbilletter.

Det er virksomhedens eget ansvar at sikre, at genbrugsstationerne højst benyttes 8 gange på et år.

Hvorfor kan "liberalt erhverv og lignende" kun købe årskort til personbil?

Dette årskort er som nævnt målrettet helt små virksomheder uden væsentlig affaldsproduktion. Det er vurderet, at målgruppen primært benytter egen personbil. Prisen afspejler dette.

Hvis du har en kassebil eller ladvogn, kan du købe engangsbilletter eller et årskort for "Øvrige".

Hvad forstås ved "Øvrige"?

Virksomheder der ikke er omfattet af de to ovennævnte kategorier, dvs. alle andre virksomheder end 1) bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere og lignende, 2) liberalt erhverv og lignende med højst to ansatte.

Øvrige virksomheder er bl.a. produktionsvirksomheder, virksomheder der transporterer, opbevarer, bearbejder eller sælger produkter samt servicevirksomheder som f.eks. fremstillingsvirksomheder, lagervirksomhed, transport, gartnerier, engroshandel, detailhandel, autoværksteder, rengøring, landbrug, fiskeri.