Leveringsbestemmelser

Leveringsbestemmelser

I vores leveringsbestemmelser kan du blive klogere på en række forhold omkring fjernvarmelevering. Du kan blandt andet læse om tekniske forhold, drift og vedligeholdelse, forsikring, varmeinstallationer og etablering af målerudstyr.

Sådan finder du din zone

For at få fjernvarme skal din bolig eller dit erhverv ligge i et fjernvarmegodkendt område. I dette kort kan du indtaste dine oplysninger og se, hvilken zone du hører til.

Når du kender din zone, kan du nedenfor finde det tilslutningsdiagram, der gælder for dit område. Tilslutningsdiagrammet er en oversigt over en typisk installation i dit område inklusiv gloseliste, som du kan bruge til din personlige orientering. Din VVS-installatør behøver det også forud for rørarbejdet. 

Vestforbrænding kræver, at kundens anlæg er installeret professionelt, og det betyder, at din VVS’er skal sende sin plan for varmeinstallationen til godkendelse hos os.  
Tilslutningsdiagram – zone 1  Leveringsbetingelser zone 1
Tilslutningsdiagram – zone 2 Leveringsbetingelser zone 2
Tilslutningsdiagram – zone 4 Leveringsbetingelser zone 4

Ledningsdeklaration

Så snart Vestforbrænding skal lægge fjernvarmerør uden for egen matrikel, skal det tinglyses. En ledningsdeklaration er en angivelse af, hvor der ligger ledninger, om det er stik- eller hovedledninger og hvem, der ejer ledningerne.