| Anne Birgitte Ellegaard |
Hvad arbejder du med?
Jeg sidder med miljøledelsessystemet som systemadministrator. Jeg er leadauditor og planlægger og afholder audits og sørger for, at vi får implementeret vores miljøledelsessystem. Kernen i miljøsystemet er miljøforbedringer. Vi vil gerne derhen, hvor vi kan se, at det rykker noget i dagligdagen.
Hvad har du lært mest af?
Jeg har lært at bruge mig selv som menneske. Det er vanskeligt at sælge miljø og få folk til at tage det til sig som en del af hverdagen. Man skal være god til at kende folk og vide, hvordan man kan sælge varen. Man skal kunne spille på mange tangenter.
Hvad er dine udfordringer i dit arbejde?
At få tid til løbende udvikling af systemet og bidrage med input til forbedringer af miljø. Den daglige drift kan godt fylde for meget.
Hvad er dine personlige udfordringer?
Som en del af mit arbejde tager jeg en uddannelse i teknisk miljøledelse for at få mere viden om organisation og ledelse, fordi det bruger jeg rigtig meget i det,jeg laver. Jeg kan godt have svært ved at få mine egne ambitioner om mit arbejde og uddannelse til at harmonere med, at jeg også har et barn, jeg gerne vil hjem til. Jeg holder fri i weekenden, og jeg tager ikke mit arbejde med hjem.