Specialarbejder
 
 
Jette M. ChristensenPrint denne side
E-mail denne side
Specialarbejder i Bygningsservice • Specialarbejder • Ansat 1984

Hvad arbejder du med?
Mit job er en slags alt-muligt-job. Jeg slår græs, luger ukrudt, maler, flytter møbler, følger op på rengøringen, ordner mødelokaler og meget andet.

Hvordan arbejder du med dine opgaver?
Jeg arbejder meget selvstændigt og har megen medbestemmelse i løsningen af mine arbejdsopgaver.

Hvad er det bedste ved at arbejde på Vestforbrænding?
Det er at være i den afdeling, jeg er. Jeg kan godt lide at være multimedarbejder og arbejde både ude og inde. Jeg har en god chef, som er god til at sætte pris på mit arbejde og give mig et skulderklap. Det gør, at jeg får lyst til at yde noget ekstra. Jeg kan også godt lide, at vi taler meget sammen i min afdeling, om hvordan vi har det, hvordan vi trives, og om der er noget, vi gerne vil have gjort bedre. Det gør, at vi har et rigtig godt samarbejde, når vi skal løse opgaver. Vi hjælper hinanden og ved, hvad vi hver især laver og tænker. Det gør, at vi arbejder rigtig hurtigt.

Hvad synes du om Vestforbrænding som arbejdsplads?
Jeg synes, her er super dejligt. Det er en meget social arbejdsplads, hvor folk kommer hinanden ved. Jeg synes, her er en god personalepolitik, og man gør mange ting for personalet.

Sidst rettet 22. oktober 2012 - Af Marie Clemmesen