Personalekonsulent
 
 
Personalekonsulent HR • Merkonom • Ansat 2007

Hvorfor valgte du Vestforbrænding som arbejdsplads?
Efter mange år i samme virksomhed valgte jeg at søge til Vestforbrænding, fordi jeg savnede nye udfordringer. Hos Vestforbrænding har jeg en del udfordringer, fordi der er en masse, som jeg ikke har prøvet før. Det synes jeg er super. Da jeg så stillingsannoncen, hvor Vestforbrænding søgte en deltidsmedarbejder, tænkte jeg, at det var lige mig. Jeg har en børnetøjsbutik ved siden af mit arbejde her. Fleksibiliteten gør, at jeg kan kombinere at være selvstændig og være ansat på Vestforbrænding.

Hvordan ser du din fremtid hos Vestforbrænding?
Jeg ser rige muligheder for udvikling i mit arbejde i fremtiden. Jeg får nye opgaver, som jeg både skal løse sammen med mine kolleger og selvstændigt. Jeg synes, der bliver lyttet til de ønsker, jeg har omkring arbejdsopgaver. Med tiden forandrer man sig jo, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at mine arbejdsopgaver også kan udvikle sig.

Hvordan er det sociale miljø?
Jeg synes, jeg har nogle pragtfulde kollegaer. Jeg er på en arbejdsplads, hvor der bliver lagt vægt på, at medarbejderne skal have det godt. Både virksomheden og medarbejderne selv arrangerer sociale arrangementer f.eks. salsaaften og kanotur, hvor man kan møde sine kolleger. På Vestforbrænding er der ansatte i mange faggrupper, og gennem det sociale lærer man hinanden at kende på kryds og tværs.