Med mere fokus på klima, nye løsninger og samarbejder

-Vi kan på mange måder se tilbage på et meget begivenhedsrigt år, sagde Ole Bondo Christensen i sin årlige beretning og fortsatte:

-Affaldssektoren har en vigtig rolle i den grønne omstilling, og klimaplanen for en grøn affaldssektor, der blev vedtaget i 2020, sætter ambitiøse mål. Vi skal reducere vores affaldsmængder og genbruge og genanvende langt mere. Ambitionerne for genanvendelse er høje – både nationalt og på EU-plan. Den reelle genanvendelse skal øges, og det betyder bl.a., at kommunerne skal indsamle mere ensartet og i 10 fraktioner. Det stiller krav til Vestforbrænding og til kommunerne, som skal tilbyde attraktive løsninger og service til borgere og erhvervsliv, fortsatte Ole Bondo Christensen, som også lagde vægt på det øgede samarbejde mellem Vestforbrænding og ejerkommunerne, som i fællesskab arbejder på at komme i mål med de helt konkrete opgaver.

Formanden pegede endvidere på det meget positive i det samarbejde, der i 2020 er etableret på tværs af affaldsselskaberne på Sjælland og Lolland Falster. Ole Bondo Christensen fremhævede i sin beretning et fælles udbud af affaldsspande til en værdi af godt en halv milliard kroner, som bliver konkret her i 2021, samt den fælles håndtering af plast i samarbejde med ARC og Argo.

Et af de områder, som i de kommende år vil stille store krav til Vestforbrænding og andre anlæg, er reduktion af CO₂ udledningen, hvor det forventes, at alle forbrændingsanlæg i 2030 skal være forsynet med anlæg, der kan fange og mindske udledningen.

-Derfor undersøger vi muligheden for at etablere et fuldskalaanlæg til CO₂ fangst på Vestforbrænding i Glostrup. Ambitionen er, at fangstraten bliver mindst 85 pct. og dermed giver en reduktion på op til 500.000 ton CO₂ årligt. Men de grundlæggende vilkår som økonomi og tilskudsrammer skal være på plads, ligesom bortskaffelse og lagring af CO₂ skal kunne ske forsvarligt, understregede Ole Bondo Christensen.

Vestforbrænding indgår allerede i flere fora med Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, for at bidrage med viden og forslag til CO₂ fangst og lagring.

-Opgaven er stor og kræver fælles løsninger. Derfor er vi også indgået i et samarbejde med ni virksomheder i Hovedstadsområdet – et samarbejde under navnet C4 (Carbon Capture Cluster Copenhagen), som har til formål at udnytte vores fælles viden og sikre, at vi har et godt og solidt talerør ind i de politiske overvejelser, der vedrører CO₂. Tilsammen har C4-samarbejdet et potentiale på 3 mio. ton reduceret CO₂ ud af de 20 mio. ton, der er nationalt mål for 2030.

Fjernvarmens fremtidige og afgørende rolle i den grønne omstilling har i 2020 også været et af de store fokusområder på Vestforbrænding.

-Fjernvarmens afgørende rolle blev bekræftet i klimaaftalen på energiområdet, som fastslår at fossil energi skal erstattes af grøn energi. Vestforbrænding og ejerkommunerne har en vigtig opgave i at levere grøn varme til borgere og virksomheder og finde løsninger, som kan supplere affaldsvarmen med andre varmekilder som eksempelvis varmepumper på grøn el eller overskudsvarme. Det kræver et godt samarbejde mellem forsyningsvirksomheder, kommuner og private virksomheder, og derfor deltager Vestforbrænding allerede nu aktivt i netværk om fremtidens energiforsyning, sagde Ole Bondo Christensen, som også satte et historisk perspektiv på, nemlig den kendsgerning, at Vestforbrænding længe har bidraget væsentligt til den grønne varmeforsyning.

-Fjernvarmenettet er løbende blevet udvidet, og stadig flere borgere og virksomheder bliver forsynet med grøn affaldsvarme fra Vestforbrænding. I 2020 leverede vi 1,27 mio. MWh fjernvarme svarende til ca. 70.000 parcelhuses varmeforbrug.

Et eksempel på den fortsatte udvidelse gav Ole Bondo Christensen ved, at en omfattende udbygning af fjernvarmenettet i Lyngby-Taarbæk Kommune kom i mål i 2020. Et andet eksempel er købet og overtagelsen af et anlæg, der gør det muligt at levere fjernvarme direkte til DTU.

Vestforbrænding har i de senere år indgået en række strategisk samarbejder, og flere kommer til. Et eksempel er et forskningsprojekt på Aarhus Universitet, som skal udvikle en ny intelligent kamerateknologi, der kan finsortere plastikaffald. Et andet eksempel er en række forsøg med at anvende sensorer til måling af mængderne i affaldsspandene og dermed undgå unødvendig tømning.

-Men det mest banebrydende samarbejdsprojekt i nyere tid er etableringen af verdens første fuldskala forsøgsanlæg til rensning af flyveaske fra affaldsforbrænding. Anlægget med navnet HaloSep gik i prøvedrift i november 2020 på Vestforbrænding i Glostrup og er resultatet af et udviklingssamarbejde mellem Vestforbrænding, Stena AB og med støtte fra EU-Life programmet. Dette er et godt eksempel på, at det offentlige – private samarbejde kan noget, sagde Ole Bondo Christensen, som i sin beretning også reflekterede over et 2020, hvor Vestforbrænding fyldte 50 år uden mulighed for at kunne fejre jubilæet med de 19 ejerkommuner og 975.000 borgere i selskabets opland.

-Der er sket meget politisk og teknologisk siden 1970, men historien viser, at Vestforbrænding sammen med kommunerne altid har påtaget sig et vigtigt samfundsansvar. Vestforbrænding har en indflydelse, der forpligter, og en erfaring, der kan forme fremtiden. Sammen kan vi skabe en fremtid, hvor vi ikke tænker på skraldespanden og genbrugsstationen som endestationer men som vendestationer,” sagde Ole Bondo Christensen i sin beretning, hvor han også kvitterede for den indsats under Covid-19, som har betydet, at Vestforbrænding kan løfte meget store opgaver under selv meget usædvanlige forhold.

Kontakt og information

Medier er velkomne til at kontakte undertegnede for uddybning af denne pressemeddelelse eller ønsker om interview.

Ole Bondo Christensen, best. fmd. Vestforbrænding via pressechef, Per-Henrik Goosmann: pgo@vestfor.dk / tlf. 40 38 76 31