Emballager, der har indeholdt mad, skal være drypfri for diverse lage og olie eller skrabet rene. Skyl evt. i koldt vand eller det sidste hold opvaskevand.
Sådan sorterer du dit affald
Det er godt for miljøet at sortere sit skrald, så det kan genanvendes. Men for mange kan det være svært at finde hoved og hale i, hvilken skraldespand affaldet hører hjemme i. Her får du en kort gennemgang af de gængse affaldstyper i dit hjem. Bemærk, at der kan være mindre forskelle afhængigt af, hvilken kommune du bor i.

Dagrenovation
Dagrenovation er affald fra din daglige husholdning, som ikke kan genanvendes. Det bliver i stedet kørt til forbrænding og omdannet til energi. En tommelfinger regel er, at hvis et produkt er lavet af flere materialer, der ikke kan skilles ad - så skal det til restaffald. Det gælder f.eks. en chipspose, som er er foret med metal, eller en mælke- eller juicekarton, der også indeholder plast. Er der tale om farligt affald, så skal det selvfølgelig aldrig til restaffald.
JA TAK
- Madaffald (hvis du ikke har separat beholder)
- Mælke- og juicekartoner
- Bleer
- Cigaretter
- Kaffegrums
- Støvsugerposer
- Gavepapir
- Emballage med blandende materialer
- Æggebakker og pizzabakker
NEJ TAK
- Plast
- Metal
- Glas
- Pap
- Farligt affald
- Batterier
- Elektronik
- Elpærer
Papir
Papir kan genanvendes flere gange, hvis det er tørt og rent, når det kommer i beholderen. Hvis papir er belagt med plast, kan det ikke genanvendes – f.eks. gavepapir. Papir og pap må ikke blandes sammen, da materialerne bliver behandlet forskellige, når det bliver genanvendt.
JA TAK
- Aviser, ugeblade, magasiner
- Reklamer (uden plastikemballage)
- Breve
- Kuverter (også rudekuverter)
- Brochurer
- Fotokopier
- Skrive og tegnepapir
- Telefonbøger
NEJ TAK
- Karton
- Gavepapir
- Gavebånd og snor
- Pizzabakker
- Bøger (aflever på genbrugsstationen)
- Havregrynsposer, melposer og lignende
- Pap
- Æggebakker
Plast
Tøm emballagen og skyl eventuelle madrester af. Er emballagen blandet af forskellige materialet, skal det til restaffald. Plast, der indeholder eller har været i tæt kontakt med kemikalier og farligt affald, skal du også undgå. Det kan være plastikemballage med kemikalier, printerpatroner og medicin emballage. Plastik, der indeholder PVC (Polyvinylchlorid), skal afleveres på en genbrugsstation. Det kan eksempelvis være gamle ringbind, tagrender og gummistøvler.
JA TAK
- Plastikemballage fra kød, grønt og frugt (helt tømt for indhold)
- Plastiklåg
- Plastikbøtter og - spande
- Plastikflasker og dunke
- Plastikposer
- Plastfolie
- Plastikbestik
- Husholdningsfilm
- Legetøj (ikke elektronisk eller noget der indeholder PVC)
- Bobleplast
NEJ TAK
- Video og kassettebånd
- Emballage fra frugt og kød af flamingolignende plastik
- Plastikemballage/flasker der er mærket med orange faresymboler
- Flamingo
- Medicinemballage
- Gummi
- Margretheskåle og andet melamin
- PVC. fx regntøj, gummistøvler, badedyr, badevinger og VVS-rør. Tjek for PVCmærke
- Emballage fra silikone, fugemasse og lignende
- Poser af majsstivelse/organiske materialer
Glas
Tøm flasker og rengør f.eks. syltetøjsglas for de værste rester. Etiketter må gerne blive på, men fjern metallåget og sorter til metal. Alt hvad der ikke er almindeligt glas, skal du undgå. Krystalglas skal afleveres på en genbrugsplads, fordi de indeholder bly og derfor ikke må omsmeltes og genanvendes med almindeligt glas.
JA TAK
- Glasflasker
- Syltetøjsglas
- Konservesglas
- Vinflasker
- Drikkeglas (ikke af krystal)
- Større glasskår
NEJ TAK
- Keramik
- Krystalglas
- Porcelæn
- Ildfaste glas og fade
- Glasskår, der er fejet op
- Vinduer og ruder
- Medicinglas
- Vaser og skåle
- Stentøj
- Elpærer
- Spejle
Metal
Giv gerne dåsen et klem, så den fylder mindre. Aflever også værktøj, service mv. - også selvom håndtaget er af plastic eller træ. Metallet bliver smeltet ved meget høj varme, og træ såvel som plastic vil gå op i røg.
JA TAK
- Konservesdåser
- Drikkedåser
- Metallåg fra fx glas
- Kapsler
- Gryder og pander
- Foliebakker
- Kaffekapsler
- Bestik
- Køkkenknive
- Sakse
- Fyrfads-lysholdere
- Stanniol/sølvpapir
NEJ TAK
- Metal der indeholder elektronik
- Spraydåser
- Chips poser
- Frostposer
- Kaffeposer
- Persienner
Pap
Det er vigtigt, at det kun er pap, du smider i papcontaineren. Husk altid at fjerne plastic og flamingo . Undlad pap, der har været i kontakt med madvarer og sørg for, at pappet er tørt. Buk, tramp eller klip pappet fra de store kasser, inden det kommer i beholderen.
JA TAK
- Bølgepap
- Karton
- Papkasser
- Løst pap
- Papirposer
- Æggebakker
NEJ TAK
- Pizzabakker
- Papir
- Gavepapir
- Mælkekartoner
- Plastbelagt pap
Madaffald
I de fleste kommuner får du udleveret poser, som madaffaldet skal afleveres i. Hvis affaldet er meget vådt, er det en god idé at bruge to poser. Husk at binde knude på.
JA TAK
- Madaffald, råt og tilberedt
- Ris, pasta og morgenmadsprodukter
- Kød, fisk, ben og knogler
- Brød og kager
- Frugt og grøntsager
- Sovs og fedt
- Æg og æggeskaller
- Nødder og nøddeskaller
- Kaffegrums og kaffefiltre
- Teblade og tefiltre
- Brugt køkkenrulle
- Afskårne blomster
NEJ TAK
- Jord
- Dyrestrøelse (fx kattegrus og halm fra kaniner)
- Madaffald i emballage
- Potteplanter
Test dig selv
Ved du, hvordan du skal sortere? Test dig selv her.
Testen er udarbejdet af TV2 Lorry, som Vestforbrænding har fået tilladelse af til at bringe den videre ud til de 950.00 borgere, som vi modtager affald fra.
Bemærk at der i spørgsmålet vedr. potteplanter kan være forskel på kommunernes anbefalinger.