| Omlastning i Frederikssund |
Neddeling af stort brændbart affald
I Frederikssund modtager vi stort brændbart fra genbrugsstationerne i Vestforbrændings opland. Affaldet bliver neddelt i et stort nedknusningsanlæg og derefter kørt til forbrændingsanlægget i Glostrup.
Opbalning af pap, papir og plast
I Frederikssund modtager vi også pap, papir og plast. Dette opballer vi i store baller. Danbørs og Danfiber afsætter det til forskellige behandlingsanlæg i Europa og Asien, hvor det bliver genbrugt. Læs mere om Danbørs og Danfiber her.
Øvrige aktiviteter
På grund af det store areal i Frederikssund og en bred miljøgodkendelse er der mulighed for også at bruge anlægget til andre aktiviteter relateret til affald. Det er kun farligt affald, som vi ikke kan behandle på anlægget i Frederikssund.
Eksempler på øvrige aktiviteter er reparation og udskiftning af dagrenovationsmateriel f.eks. skraldespande fra Frederikssund og Egedal Kommuner. Nogle arealer er desuden udlejet til neddeling af parkaffald og til sortering og omlastning af elektronikaffald i form af store husholdningsapparater.