Ansøgning om fjernvarme
Du kan ansøge om at få fjernvarme fra Vestforbrænding, såfremt din ejendom ligger i et godkendt fjernvarmeområde. Her får du et overblik over fordelene ved fjernvarme, og hvordan du kan tilmelde dig.

Sådan får du fjernvarme
For at få fjernvarme skal dit hjem eller din virksomhed ligge i et fjernvarmegodkendt område. Varmeforsyningsloven sætter rammerne for den danske varmeforsyning, og når vi planlægger omstilling fra naturgas til fjernvarme i et område, skal det være både samfunds- og selskabsøkonomisk rentabelt.
Der er høje etableringsomkostninger ved udbygning af fjernvarmenet og tilslutning af kunder. Derfor leverer vi i dag primært fjernvarme til virksomheder og boligforeninger - og kun i begrænset omfang til villaer.
Ansøgningsskemaer og procedure
For at skifte til fjernvarme skal dit naturgas- eller oliefyr tages ned, og der skal stilles en ny fjernvarmeinstallation op. Vestforbrænding tilbyder en løsning tilpasset dit behov. Der er forskel på, hvordan du tilmelder dig, og dine udgifter i forbindelse med et skifte til fjernvarme - det afhænger af dit årlige forbrug.
Forbrug over 40 MWh
For kunder med et årligt forbrug over 40 MWh tilbyder Vestforbrænding omkostningsfrit at udskifte dit naturgasfyr med en fjernvarmeinstallation. Vestforbrænding afholder alle udgifter i forbindelse med omlægningen, dvs. køb og installation af nyt tilslutningsanlæg samt overtagelse og fjernelse af eksisterende kedel. Dette gælder kun, hvis du har ejendom i et udbygningsområde.
På linket herunder med titlen "Ansøgningsskema - årligt forbrug over 40 MWh" kan du hente ansøgningsskema som pdf. Bemærk, at linket åbner pdf i et nyt vindue eller downloader pdf på din computer.
Print, udfyld og send ansøgningsskema per mail til denne mailadresse: tilslutning@vestfor.dk
Forbrug under 40 MWh
For kunder med et årligt forbrug under 40 MWh gælder, at man selv skal betale et stikledningsbidrag for rørføringen ind til ejendommen, samt for selve installationen og tilslutningsarbejdet.
På linket herunder med titlen "Ansøgningsskema - årligt forbrug under 40 MWh" kan du hente ansøgningsskema som pdf. Bemærk, at linket åbner pdf i et nyt vindue eller downloader pdf på din computer.
Print, udfyld og send ansøgningsskema per mail til denne mailadresse: tilslutning@vestfor.dk
Tidshorisont for etablering af fjernvarme
Kontakt os i god tid, inden du ønsker at overgå til fjernvarme eller går i gang med at bygge nyt. Før vi installerer fjernvarme hos dig, skal dit projekt godkendes, projekteres og i udbud. Herefter går anlægsarbejdet i gang. Vestforbrænding kører hele processen for dig.
Det tager ca. 6 måneder at få en stikledning - fra du sender dit ansøgningsskema inklusiv bilag, til vi kan levere fjernvarme til dig. Er der tale om et større projekt, kan processen tage længere tid.
Bygger du nyt, er det også en mulighed, at nedgravningen af fjernvarmerør foretages som en del af din egen entreprise. Vælger du den løsning, skal du kontakte os, inden byggearbejdet går i gang, da vi stiller en række konkrete krav til den nye installation.
Kontakt en salgskonsulent
Har du spørgsmål til Vestforbrændings fjernvarmeløsning, priser, leveringsområder eller udvidelsesplaner sidder vores salgskonsulenter klar til at hjælpe. Du kan kontakte os inden for vores åbningstid:
Gitte Weikop
Område: Ballerup, Herlev og Gladsaxe Kommuner
Telefon: 29171457
e-mail: giw@vestfor.dk
Jens Nielsen
Område: Furesø og Lyngby-Taarbæk Kommuner
Telefon: 51404603
e-mail: jnn@vestfor.dk
Mette Hammerstrøm
Område Lyngby Taarbæk Kommune
Telefon: 23244809
e-mail: meh@vestfor.dk