Nyhed fuld visning
| Ned til det gamle affald |
Vestforbrænding skal til bunds i affaldssiloen på forbrændingsanlægget. Det kan naboerne risikere at lugte.
- Affaldet i bunden af Vestforbrændings affaldssilo er gennem årene er presset så meget sammen, at de automatiske kraner ikke har kunnet få fat i det, siger projektchef Ole Holmboe. – I disse uger arbejder vi med at fjerne dette gamle affald i den ene ende af siloen.
Det sker med gravemaskiner, der blev hejst ind i siloen onsdag den 25. april. Gravemaskinerne løsner affaldet, så affaldskranerne kan flytte det gamle, komprimerede affald over i den anden halvdel af siloen.
- Når affaldet er væk, inspicerer vi silobund og -vægge, der i dette område er mere end 40 år gamle, siger Ole Holmboe.
Gener
Arbejdet med affaldet i siloen står på her sidst i april, og det giver ind i mellem kø af skraldebiler ved indvejningen.
- Og desværre kan det også ske, at vores naboer i perioder får en kedelig lugt at mærke, siger Ole Holmboe.
Til sommer
Den anden halvdel af affaldssiloen skal gennem samme tur i juni.