Sådan finder du vej
| Sådan finder du vej |
Vestforbrænding er beliggende ved Ring 3 i krydset mellem Glostrup, Rødovre, Herlev og Skovlunde tæt på gode busforbindelser.
Det er let at komme til Vestforbrænding med offentlig transport:
Bus 300S forbinder via Ringvejen Vestforbrænding med flg. stationer: Ishøj, Vallensbæk, Glostrup, Herlev, Buddinge og Lyngby/Nærum. Bussen forbinder dermed S-togslinjerne mod Køge, Høje Taastrup, Ballerup/Frederiksund, Farum og Holte/Hillerød.
Busserne 166 (Glostrup St. – Hellerup), 161 (Rødovre St. – Lyngby St.) og 330E (Lyngby - Ishøj) standser også i gåafstand fra Vestforbrænding.
Find din forbindelse på www.rejseplanen.dk
NY SIKKER adgang til Vestforbrænding:
Stoppestederne for bus 300 S er flyttet ca. 500 meter i retning mod Glostrup (i begge retninger), og der er samtidig oprettet en fodgængerovergang med lysregulering mellem stoppestederne.
Det betyder, at det nu er meget mere sikkert at komme til og fra Vestforbrænding, når I besøger os.
Når I kommer med bussen, skal I nu gå ind på rastepladsen på Vestforbrændingssiden. Her er der lavet en sti ind på Ejby Mosevej, hvor I drejer til højre og kommer frem til Vestforbrændings hovedindgang fra den modsatte retning af, hvad I plejer (fra den side, der ellers er spærret for biler).
Tag gangstien frem til skolestuen eller WasteLab. Lågen bør være ulåst i dagtimerne, selv om den evt. er lukket.