| Ungdomsuddannelserne |
Gymnasiet og HTX
Elever i 1.g har mulighed for at følge et heldagsforløb i WasteLab. Kursets indhold er det samme som for folkeskolen, men niveauet skærpes i forhold til eleverne niveau.
Desuden har I mulighed for at komme på rundvisning og få et oplæg med samfunds- eller naturfagligt indhold. Skriv nærmere om jeres ønsker i bookingen.
Affald, science og samfund
Forslag til emner i naturfag: Energiproduktion. Forbrænding og miljø (fx rensning af røg og spildevand (kemi)). Affald, forbrug og energi. Affaldets vej/ressourcekredsløb fra vugge til grav – eller vugge til vugge?
Der er mulighed for at inddrage en eller flere øvelser i WasteLab, selv om I ikke følger en hel kursusdag.
Forslag til emner i samfundsfag: Affald som velfærdsgode. Affaldstrends – fra EU til kommunalt niveau. Grænseværdier som miljøpolitisk styringsværktøj. Vestforbrændings initiativer for bedre sortering. Der er mulighed for at inddrage rollespil om samspillet mellem borger og samfund.
Tekniske skoler:
Vi har også kurser for tekniske skoler - både til elever på grundforløb og til færdiguddannede, der ønsker efteruddannelse.
Affald, miljø og arbejdsmiljø
Bygge og anlæg: Der er fokus på byggeaffald - bl.a. murbrokker, isoleringsmaterialer, imprægneret træ - samt på de krav der er til brug af genbrugsstationer, affald til forbrænding og andre affaldsordninger.
Praktiske oplysninger
Et besøg med rundvisning varer ca. 2½ time fra 10.30-13.00. I kan spise madpakker herude, men det er ikke muligt at købe mad i vores kantine.
For at få mest ud af jeres besøg hos os, anbefaler vi, at I afsætter tid hjemme på skolen til at forberede og efterbehandle besøget.
På www.affald.dk finder I en lang række faglige artikler, der omhandler processerne på Vestforbrænding samt affald generelt. Desuden kan I hente undervisningsmaterialer.
Læs desuden vores sikkerhedsregler forud for jeres besøg.