Hent god kompost til haven

Der er gratis kompost at hente på din lokale genbrugsstation fra lørdag den 24. marts til og med søndag den 6. maj.

- Vi deler gratis kompostmuld ud allerede i slutningen af marts, fordi haveejerne gerne så tidligt som muligt vil have jord under neglene, siger udviklingschef Yvonne Amskov fra Vestforbrænding.

Den gratis kompost er lavet af have- og parkaffald, som er blevet komposteret hos Gemidan. Den er meget næringsrig og skal altid blandes med jord eller sand. For hvis man sår eller planter i den rene kompost, risikerer man at ødelægge planten og svide dens rødder.

- Ved at omsætte haveaffaldet til kompost genbruger vi ressourcerne og recirkulerer næringsstoffer til naturen, siger Yvonne Amskov. - På den måde er vi med til at sikre en fornuftig udnyttelse af sparsomme råvarer, som for eksempel fosfor, der er en ressource, vi risikerer at få mangel på i fremtiden.

Fakta

Yderligere oplysninger:

Udviklingschef Yvonne Amskov: Tlf. 44 85 76 86 / 29 62 28 16
Kommunikationschef Per-Henrik Goosmann 44 85 71 17/ 40 38 76 31