Fjernvarme sikret under konflikt

- 28-03-2018

Til vores fjernvarmekunder

Der er nu indgået aftale mellem Vestforbrænding og de faglige organisationer 3F, Dansk Metal, Maskinmestrenes Forening og Dansk El-Forbund om etablering af et beredskab for vores levering af fjernvarme under en evt. kommende konflikt på arbejdsmarkedet i den offentlige sektor.

Beredskabet betyder, at Vestforbrænding kan levere fjernvarme til alle vores kunder og er under en konflikt også gjort uafhængig af vores modtagelse af affald til energiproduktion, idet vi supplerer med hhv. olie og gas. 

Dette vil ikke påvirke din modtagelse af fjernvarme.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til: 
Driftsleder, Gavino Congiatta på e-mail gac@vestfor.dkeller telefon 44 85 72 32.