Ny sortering: Bøger

Vestforbrænding regner med fremover at indsamle ca. 1.000 tons bøger om året på 24 genbrugsstationer.

- 20-10-2016

Gennem resten af efteråret kommer der containere til kasserede bøger ud på alle de 24 genbrugsstationer, der er med i Vestforbrændings ordning.  

Efter i et forsøg at have indsamlet ca. 120 tons bøger på fire genbrugsstationer, regner Vestforbrænding med fra de 24 genbrugsstationer at kunne flytte 1.000 tons papir fra nyttiggørelse ved forbrænding til genanvendelse.

"Bøger" hører til den blå papirzone i genbrugsstationernes skiltesystem, og bøgerne genanvendes i produktion af køkkenruller og toiletpapir på en papirfabrik i Sverige.