Store miljogevinster ved transport af glas

Der er store logistiske og også miljømæssige gevinster at hente ved Vestforbrændings nye aftale om transport af glas, ikke mindst hvad angår CO2-udslip.

Glasset stammer fra alle Vestforbrændings genbrugsstationer og fra kubeindsamlingen. Det skal køres til oparbejdningsvirksomheden Reiling i Næstved, hvor det sorteres, så det kan bruges til ny glasproduktion i Holmegaard.

Vestforbrænding har haft transporten i udbud, og det vindende bud kom fra Marius Pedersen. De havde den laveste pris, fordi de kan transportere glasset som returlæs, da de i forvejen kører en del andet affald fra i Næstved til i Ganløse.

Der skal derfor ikke køres mange ekstra kilometer fra Ganløse til Frederikssund for at tage glasset med tilbage til Næstved.

Resultatet er, at vi årligt sparer næsten 45.000 km. lastbilkørsel. Det betyder en CO2-besparelse på ca. 33 tons, i forhold til hvis kørslen foregik som enkeltkørsler med tomlast retur.

Aftalen træder i kraft d. 1. september 2017.