Verdensbanken besøger Vestforbrænding

Vestforbrænding har netop været vært for en delegation fra Verdensbankens internationale finansorganisation (IFC).

Delegationen, som arbejder med ”by-kunder”, har netop nu et ”waste-to-energy” projekt, som skal placeres i Beograd i Serbien, og for delegationen var det vigtigt at se Danmarks største affaldsanlæg og høre om det enorme erfaringsgrundlag og den viden, som Vestforbrænding har oparbejdet i de sidste godt 47 år.

Denne delegation er blot en af mange, som Vestforbrænding årligt er værter for med den mission at medvirke til udbredelse af kendskabet til fremstilling af grøn energi.