Vestforbrænding igen i fuld drift

Hermed en nytårsopdatering, i forhold til arbejdet med at genoprette normaldrift på vores 2 energianlæg, efter branden den 5. november. Denne gang er den gode nyhed, at vi i løbet af den forgangne weekend er kommet tilbage til 100% last på begge vores affaldsenergianlæg.

- 08-01-2019

Med til de gode nyheder hører, at vi er kommet hertil noget før beregnet, samtidig med, at ingen af vores affalds- eller fjernvarme kunder har oplevet væsentlige gener som følge af branden den 5. november 2018, der satte begge vores affaldsenergianlæg ud af drift.
 
Herfra skal der endnu en gang lyde en stor tak til alle, der har udvist forståelse for - og deltaget i - at afhjælpe denne helt ekstraordinære situation. Og ligeledes en stor tak til alle dem, som hen over julen og nytåret har været med til at sikre, at vi nu er kommet tilbage på 100% last på begge vores affaldsenergianlæg.
 
Godt nytår
Peter Basland