Før besøget

Inden besøget på genbrugsstationen anbefaler vi, at I sætter jer lidt ind i affaldsverdenen. Det er vigtigt, at I får et indblik i hvad genbrugsstationen bruges til, samt at I får en forståelse for nogle centrale begreber som er forbundet med affald.

 

Forbrug, ressourcer og affald

I affaldsverdenen findes der mange forskellige begreber, hvoriblandt nogle af de ofte anvendte er ’bæredygtighed’, ’ressourcer’, ’genbrug og genanvendelse’ og ’affaldshåndtering’. Til at belyse disse anbefaler vi, at I læser teksterne her på siden samt går ind på sustainable.dk/folkeskole under ’KLIMA & BÆREDYGTIGHED’ og læser et til to kapitler efter aftale med jeres lærer. Undervejs i teksten er der indarbejdet små opgaver, hvor I skal forsøge at finde mulige løsninger på forskellige problemer som handler om forbrug, ressourcer og affald.

 

Huskeliste

Før besøget på genbrugsstationen:

  • Download app’en GBS Go på din mobil
  • Oplad din mobil inden besøget
  • Medbring eventuelt hovedtelefoner da der kan være en del støj på genbrugsstationen
  • Besøget kræver praktisk tøj og sko