Rundvisning: Skraldets historie

Kom med på en rejse gennem skraldets historie og bliv klogere på ord som losseplads, oliekrise, syreregn, røgrens, pladskonger, bæredygtighed og genanvendelse. Rundvisningen er bygget op lineært historisk med gennemgang af Vestforbrændings udvikling gennem 50 år fra 1970-2020. 

Aldersgruppe: anbefalet fra 14 år. 

Oplev vores historie

Vi starter med en introduktion i Gammel Kontrolrum i slut 60’erne. Herefter er der rundvisning på værket, hvor vi bevæger os rundt og ser/hører om begivenheder i Vestforbrændings historie i den rækkefølge, som de historisk forekom.

Vi kommer igennem 70’erne, 80’erne og 90’erne, 00’erne og 10’erne med ord som losseplads - oliekrise – syreregn – dioxiner – røgrens - miljøbevidsthed – pladskonger – genbrugsstationer – bæredygtighed – genanvendelse - ressourcer.

Efter rundvisningen vil der være en forfriskning og ”selvkørende aktiviteter” med forskelligt indhold og emner, som deltagerne får mulighed for at dykke ned i eksempelvis:

  • Har du styr på din sortering?
  • Vil du vide mere om et af fremtidens projekter?
  • Dilemmahjørnet - Deltag i debatten omkring nutidens og fremtidens udfordringer inden for affaldsområdet!

Book dit besøg

Arrangementet er et af mange gratis tilbud på Vestforbrænding i 2020 i anledning af 50 års jubilæet. Der er historisk rundvisning en gang om måneden. Det er gratis at deltage, men du skal booke dit besøg i god tid. Forud for besøget skal du læse Vestforbrændings sikkerhedsregler. Vi mødes i receptionen på Vestforbrænding, Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup. Kom gerne i god tid.

Der er allede udsolgt på flere datoer, men du kan booke billetter på nedestående datoer.  Klik på den ønskede dato og book din billet på Billetto. 

19.februar kl. 17 - 19:30

15 april kl. 17 - 19:30

10. juni kl. 17 - 19:30

29. juli kl. 17 - 19:30