Workshop i efterårsferien: Lær at sortere og genanvende

Har du børn på mellem 6 og 10 år, så tag dem med på Vestforbrænding i uge 32 i sommerferien, hvor hele familien kan blive klogere på affald og sortering.

Barn med tom coladåse står ved siden af skilt med titlen Velkommen til genbrugsstationen

I minibyen Skraldelev er der både huse og genbrugsstation, og I kommer til at prøve kræfter med at sortere forskelligt affald ud fra materialer og sammensætning. I bliver klogere på, hvor affaldet skal afleveres, og hvad der sker med det, efter I har smidt det ud. Vi ser på affald som ressourcer, materialer, miljø og genbrug og undersøger, hvordan vi kan genanvende mere og klogere -  og forbruge mindre.

Rundvisning på Vestforbrænding

Som en del af workshoppen kommer I på rundvisning på forbrændingsanlægget. Her oplever I hele affaldets vej, fra det kommer ind med skraldebilerne, til det bliver brændt, og energien bliver omdannet til elektricitet og fjernvarme. Og så får I set affaldssiloen - også kaldet Danmarks største skraldespand - og I kommer helt tæt på vores 150 meter høje skorsten. 

Book dit besøg

Arrangementet er et af mange gratis tilbud på Vestforbrænding i 2020 i anledning af 50 års jubilæet. Det er gratis at deltage, men du skal booke dit besøg i god tid. Forud for besøget skal du læse Vestforbrændings sikkerhedsregler.

Vi mødes i receptionen, Vestforbrænding, Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup. Kom gerne i god tid.

Du kan komme til workshop tirsdag, onsdag eller torsdag i uge 32 (inkl. pause med forfriskninger)

  • 13.oktober kl. 10:00  - 12:30
  • 14. oktober kl. 10:00 - 12:30 
  • 15. oktober kl. 10:00 - 12:30
  • 15. oktober kl. 13.30  - 16:30  

Find billetter til dit besøg