Gå til main indhold

Undervisningsforløb i WasteLab

WasteLab er et naturfagsfagligt undervisningsforløb, hvor klassen undersøger de processer, der er på et forbrændingsanlæg samt laver kemi- og fysikforsøg med afsæt i virkelighedens verden.

Kvindehånd med blå handske fylder væske i kolbe med pipette

Corona information i forbindelse med vores undervisningstilbud

Vi følger Sundhedsstyrelsen anbefaling vedr. besøg på Vestforbrænding og på skolerne.
Vær opmærksom på, at eleverne undervejs i undervisningen vil blive inddelt i mindre grupper. Dette gælder for alle undervisningsforløb, også når vi besøger din klasse på skolen.

Grundet Corona og flere ombygninger på vores anlæg, vil vores rundvisninger i øjeblikket være med begrænset adgang på værket.

Autentiske kemi- og fysikforsøg

WasteLab er et naturfagligt undervisningsforløb, hvor eleverne bliver klogere på det affald, de møder i deres hverdag gennem forskellige autentiske fysiske og kemiske forsøg. Forløbet foregår dels på selve forbrændingsanlægget, dels i vores undervisningslaboratorium WasteLab.

På forbrændingsanlægget får eleverne mulighed for at opleve processen, når affald bliver til elektricitet og varme. De ser, hvordan affaldet bliver læsset af, hvordan grabberne flytter det over i de 1.000 grader varme ovne, og de maskiner der omdanner det til energi.

I undervisningslokalerne i WasteLab har eleverne hænder og hoved dybt begravet i konkrete laboratorieforsøg, som handler om processerne på anlægget, som de netop har oplevet på deres rundtur.

Før og efter kurserne

Vi har samlet en række forslag til, hvordan I kan arbejde med temaerne i WastaLab hjemme på skolen - før og efter kurserne. Se her, hvordan I arbejder med temaerne i WasteLab.

Eleverne kommer til at arbejde med faglig læsning. Det er derfor en fordel, hvis de har gode læsestrategier for faglige tekster. Desuden er det en stor hjælp, hvis de medfølgende lærere hjælper eleverne undervejs med at forstå de faglige tekster og vejledninger.

Fag og fokusområder

Undervisningsforløbet favner dimensioner inden for fysik/kemi, geografi og biologi. For at få mest muligt ud af besøget anbefaler vi, at I anvender Vestforbrændings undervisningsmaterialer målrettet WasteLab inden besøget.

Booking af besøg

For at tilmelde dig skal du oprette dig som bruger i systemet. Har du behov for hjælp, er du meget velkommen til at kontakte os på følgende e-mail besog@vestfor.dk eller telefonnummer 23 46 13 37.

Vi besvarer mails og har telefonerne åbne i tidsrummet: Mandag-torsdag kl. 8.00-12.00 og kl. 13.00-14.30 samt fredag kl. 8.00-12.00.

Når du besøger os, er det vigtigt, at du er bekendt med og overholder Vestforbrændings sikkerhedsregler.

BOOK BESØG HER

Praktiske oplysninger

  • Tid: 5 timer, kl.8.45-13.45
  • Sted: WasteLab, Vestforbrænding, Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup
  • Antal deltagere: Min. 15 og maks. 30 (inklusiv lærere)
  • Frokost: I besøget er der indlagt frokostpause, hvor i får gratis sandwich og frugt.
  • Sikkerhed: Forud for besøget skal I læse Vestforbrændings sikkerhedsregler
  • Deltagerliste: Husk at medbringe liste med for- og efternavne på alle deltagerne
  • Forberedelse inden besøget: For at få det meste ud af forløbet anbefaler vi, at I bruger Vestforbrændings undervisningsmaterialer og læser øvelsesvejledningerne først
  • Specialklasse: Ring eller skriv til os, så finder vi det rigtige forløb. Telefon 23 46 13 37 eller besog@vestfor.dk