Besøg i klassen
I kan også få besøg i klassen af vores formidlere. Vi tilbyder to forløb til indskolingsklasser fra 0.-3. klasse og et forløb til mellemtrinnet 4.-6. klasse. Formidlerne tager relevante opgaver og interessante historier med, og involverer eleverne i undervisningen.

Kend dit skrald
Her sættes fokus på eleverne fra 0.-3. klasses eget affald i klassen, nemlig deres madpakkeaffald. Med sjove opgaver og spændende historier, vil eleverne lære om materialegenkendelse, sortering og genanvendelse på en sjov måde.
Tak for ingenting... i skolegården
Eleverne kommer selv ud og finder affald på deres hjemmebane, nemlig skolegården. Formidlerne tager affaldsgrabbe med til jer og hjælper med at samle og sortere affald. Her kan eleverne lære, hvorfor de skal sortere affald og hvordan de selv kan gøre en forskel for miljøet.
Hvad har du gang i
Forløbet henvender sig til 4.-6. klasse, hvor der er fokus på hvordan eleverne selv kan forebygge affald. De lærer gennem øvelser og historier, at vi laver meget affald, og at meget affald kan forebygges.
Booking af besøg
Når I booker "Besøg i klassen" skal I tilmelde to klasser pr. besøg.
Klasserne vil blive undervist i tidsrummet kl. 09.00 – 11.15.
For at tilmelde dig, skal du oprette dig som bruger i systemet. Har du behov for hjælp, er du meget velkommen til at kontakte os på følgende e-mail besog@vestfor.dk eller telefonnummer 44 85 71 11.
Telefonen er åben i tidsrummet 07.30 – 12.00 alle hverdage.