Gå til main indhold

Røglugt fra anlægget: Vi har problemer med udsugningen på det ene anlæg. Vi arbejder på at løse problemet hurtigst muligt.  

Tak for ingenting… i skolegården: 0. - 4. klasse

Indsamling af affald, miljø og genbrug er i fokus, når en af vores formidlere kommer forbi jeres skole. Forløbet foregår udendørs og tager udgangspunkt i det affald, som ligger i jeres skolegård og på jeres udearealer. Vi indsamler affald med affaldsgrabber og efterfølgende gennemgår vi affaldet og taler om, hvordan det skal sorteres og hvorfor det ikke skal ligge i naturen.

Eleverne vil efter forløbet have en større forståelse for konsekvenserne af at smide affald i naturen, og erfarer, at de aktivt kan gøre en indsats ved at sortere deres affald.

Vores formidler medbringer alt det nødvendige til affaldsindsamlingen.

Barn hinker i hinkerude i skolegård

Læringsmål for forløbet:

  • Eleven kan relatere viden fra natur/teknologi til sig selv og det nære område
  • Eleven har viden om menneskets påvirkning af naturområder gennem tiden
  • Eleven kan sortere og klassificere.
  • Eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering

Booking af besøg

Du skal tilmelde to klasser pr. besøg. Klasserne vil blive undervist i tidsrummet kl. 09.00 – 11.15.

For at tilmelde dig, skal du oprette dig som bruger i systemet via book dit besøg knappen nedenfor.

Har du behov for hjælp, er du meget velkommen til at kontakte os på følgende e-mail besog@vestfor.dk eller telefonnummer 44 85 71 11. Telefonen er åben i tidsrummet 07.30 – 12.00 alle hverdage.

Book dit besøg

Praktiske oplysninger

Pris: Gratis
​Klassetrin:
0.-4. klasse
Tid: kl. 9.00-11.15 / Klasse 1: kl. 9.00-10.00 / Klasse 2: kl. 10.15-11.15
Sted: På jeres skole, tilbuddet gælder kun skoler i Vestforbrændings ejerkommuner
Antal deltagere: Der skal minimum være 15 personer pr. klasse/gruppe. Der skal tilmeldes to klasser/grupper pr. besøg.
Specialklasse: Ring eller skriv til os, så finder vi det rigtige forløb. Telefon 44 85 71 11 eller besog@vestfor.dk