Matomo noscript

Har fjernvarme | Vestforbrænding
Radiator fødder stikker ud under dyne på et værelse

Alt om fjernvarme

Denne side er til dig, der allerede er kunde hos Vestforbrænding, Her kan du finde svar på spørgsmål om din regning, se priser og holde dig opdateret om eventuelle driftsforstyrrelser. 

Har ikke fjernvarme

Hold dig opdateret om din fjernvarme

Spørgsmål og svar når du har fjernvarme

Du kan tilmelde dig vores SMS service og få informationer om driftsforstyrrelser. Følg dette link: Fjernvarmeproblemer? Tilmeld dig SMS-service her

Hvis du har en abonnementsordning (Model A), står vi for alt service og vedligehold.

Har du valgt model B, hvor du ejer din egen unit, kan du også vælge at tegne en serviceaftale på unitten.

Kontakt Vestforbrænding på e-mail: fjernvarmepost@vestfor.dk

Hvis du vælger en standardaftale, ejer Vestforbrænding din fjernvarmeunit, og vi står for installation, vedligehold og service. Det betaler du 3.500 kroner for om året.

Hvis du sælger dit hus, så kan den nye ejere overtage abonnementsordningen. Hvis de ikke ønsker det, henter vi fjernvarmeunit, og de må selv installere en ny.

Du kan også vælge selv at eje din fjernvarmeunit og sørge for installation og vedligeholdelse af unitten og aftaler med en VVS'er.

Vestforbrænding ejer hoved- og stikledningerne frem til og med ventilerne. Det gælder både på fremløb og retur.

Vi har samlet og besvaret de oftest stillede spørgsmål vedrørende regninger på hjemmesiden, hvor du bl.a. kan læse om acontoregninger, årsopgørelse og beregning af din fjernvarmepris.

Vi har gennem de seneste mange år haft lave og stabile priser på varme. Se alle priserne her

Vi får mange spørgsmål på, om der fortsat vil være høj forsyningssikkerhed og lave priser i fremtiden, når vi får flere og flere kunder koblet på fjernvarmenettet. Svaret er ja, og her kan du læse mere om hvordan.

I dag baserer 95 % af fjernvarmen fra Vestforbrænding sig på forbrænding af affald indsamlet fra virksomheder og cirka 1 million borgere. I fremtiden, når Vestforbrænding har fået mindst 35.000-40.000 nye kunder koblet på fjernvarmenettet, vil vi supplere med nye energikilder.

Vestforbrænding skal i fremtiden producere yderligere 700.000-1.000.000 MWh varmekapacitet til de mange nye kunder. Det er næsten dobbelt så meget varme, som vi producerer i dag. Vestforbrænding arbejder på en kombination af flere varmekilder, der vil sikre en stabilog billig varmeforsyning til alle. Fjernvarme er et fleksibelt system, der kan kombinere forskellige varmekilder – både interne og eksterne. Det gør det til en stabil og fremtidssikker varmekilde.

Vestforbrænding arbejder på en kombination af adskillige varmekilder, der skal sikre en stabil og prisvenlig varmeforsyning til alle:

  • Nye tiltag, som f.eks. optimering af temperaturerne i fjernvarmenettet, der sikrer en endnu mere effektiv udnyttelse af affaldsforbrændingen til varmeproduktion
  • Energicentraler med varmepumper, elkedler og akkumuleringstanke
  • Overskudsvarme fra industriel overskudsvarme, datacentre og spildevandsanlæg
  • Øget samarbejde med lokale fjernvarmeselskaber, som eks. Egedal Fjernvarme, Farum Fjernvarme, Hillerød Forsyning, CTR og VEKS, så der skabes et endnu større sammenhængende varmenet i hele hovedstadsområdet og Nordsjælland
  • Nyt CO2-fangstanlæg på Vestforbrænding i fuldskala, der vil give store mængder overskudsvarmesom kan udnyttes til varme hos vores kunder
  • Varme fra geotermi (jordvarme) i samarbejde med Innargi (selskab ejet af A.P. Møller-Mærsk og ATP

Når alle nye kunder er koblet på, vil det give en årlig CO2-besparelse på min. 130.000 tons i forhold til de varmekilder, som Vestforbrændings kunder anvender i dag – primært gas.

Du skal som ejer selv opsige din gasforsyning hos Evida og betale for eventuelt afkoblingsgebyr.

Når du opsiger din gasforsyning, skal du selv betale afkoblingsgebyret. Det er dog muligt at få dækket gebyret gennem statens afkoblingspulje, hvis der er penge i puljen. Afkoblingspuljen er på finansloven frem til og med 2026, og der tilføres derfor løbende penge i puljen. 

Du skal opsige din gasforsyning på Evidas hjemmeside. Når du opsiger din gasforsyning, søger du samtidig penge fra afkoblingspuljen.

Hvis du har spørgsmål om din gasforsyning, skal du tage direkte kontakt til Evida.

Når du har fået fjernvarme, har du som ejer selv ansvar for at rette din boligs varmekilde til fjernvarme i BBR.

Arbejder i sikkerhedstøj og hjelm, ved fjernvarmerør

Vigtige dokumenter, når du skal have fjernvarme

Her kan du finde de almindelige og de tekniske leveringsbestemmelser og tilslutningsdiagrammet til din VVS'er, hvis du har valgt model B. 

Vestforbrændings fjernvarme i tal

Fjernvarmerør
km
Affald til forbrænding i 2022
ton
Fjernvarme i 2022 - svarende til 69.300 enfamiliehuse
MWh
Samlede energiproduktion i 2022 - fjernvarme og elproduktion
MWh

Seneste nyt om fjernvarme

Følg med i vores arbejde med at udrulle fjernvarme til 39.000 borgere i Danmarkshistoriens største fjernvarmeprojekt til dato.