Ansættelsesproces

Hos Vestforbrænding gør vi meget ud af ansættelsesprocessen for at sikre det rigtige match mellem kandidaten og virksomheden. Her på siden kan du blive klogere på forløbet, hvis du skal til jobsamtale hos os.

1. og 2. samtale

Til de fleste jobs kører vi to samtaler: En første samtale, hvor fokus er på det faglige, møde med kandidaten og leder og eventuelle andre relevante medarbejdere. Her har vi en dialog om stillingen samt kandidatens erfaringer og kompetencer.

Anden samtale tager afsæt i en personlighedsprofil, der bliver tegnet med udgangspunkt i en personlighedstest, der går forud for samtalen.

Referencer

Efter anden samtale ringer Vestforbrænding til referencer på relevante kandidater. Hvis kandidaten får tilbudt jobbet, vil han/hun efterfølgende muligvis blive ringet op af en af vores tillidsrepræsentanter, som vil give sparring om ansættelsesforhold.

God start og introprogram

På første arbejdsdag er der tradition for, at man spiser morgenmad med sine kolleger. Der bliver lagt et introprogram for alle nye medarbejdere. Vi vil klæde vores medarbejdere godt på, og sikre de kommer godt i gang.