Gå til main indhold

Din udvikling

Hos Vestforbrænding har vi brug for dygtige medarbejdere, der tager ansvar. Til gengæld lover vi, at du får lov til at prøve kræfter med komplekse opgaver og mulighed for at udvikle dine kompetencer.

Vi mener, at medarbejdernes kompetencer og udveksling af viden på tværs af organisationen bidrager positivt og værdifuldt til virksomhedens udvikling. Vores strategi fokuserer på udvikling og grøn omstilling, og vi forventer, at alle medarbejdere videreudvikler deres kompetencer i relation til vore mål. Derfor giver vi også vores medarbejdere mulighed for at blive endnu bedre til det, de gør gennem relevant uddannelse og kurser.

Vi er også optagede af at dele viden på tværs. Minimum en gang om måneden holder vi fælles infomøder, hvor alle medarbejdere er inviteret til at blive klogere på et aktuelt projekt eller emne.  

Udover den daglige kontakt mellem leder og medarbejder holder vi årligt udviklingssamtaler og følger op med et check-in efter et halvt år. Emnet for samtalen er mål og resultater, opgaver og udvikling i forhold til vores strategi og mål.

Der var en naturlig overgang fra jobbet som praktikant til studentermedarbejder til ingeniør osv. Jeg blev hele tiden udfordret og blev dygtigere og dygtigere til det, jeg laver. Det bedste er, at der er mulighederne på Vestforbrænding, hvis du selv tager dem. Du bliver involveret, og du får mulighed for at udvikle dig.
- Thomas Brandt, tidligre praktikant og nu leder af afdelingen Udvikling og optimering

Praktik og lærlinge

Vi tilbyder løbende elev- og lærlingepladser på Vestforbrænding. Det kan for eksempel være inden for kontoradministration, økonomi, it-support eller som maskinmester, smed eller elektriker.

Vores elever og lærlinge skal stå stærkt, når de er færdiguddannede. Derfor er det vores mål at give dig en god uddannelse som fundament for dit kommende arbejdsliv.