Karriereveje og jobtyper

Vi har mange forskellige jobtyper og funktioner på Vestforbrænding, og søger derfor en bred vifte af profiler, når vi rekrutterer nye medarbejdere. Vi har både generaliststillinger, hvor du skal have bredt kendskab til et område, og specialiststillinger, som kræver en dybere specifik faglighed.

Forskellighed er en styrke

Vi ønsker at tiltrække, fastholde og udfordre engagerede og kompetente mennesker. Vi tilstræber derfor en mangfoldig sammensætning af medarbejdere. Vi ansætter derfor også blandt andre lærlinge, elever og praktikanter fra videregående uddannelser, og vi samarbejder med specialestuderende.

Vi besætter alle stillinger med den bedst egnede ansøger, uanset etnisk baggrund, religion, handicap eller andet. Det styrker vores muligheder for at opfylde vores kunders behov og gør os mere konkurrencedygtige.

Karriereveje

Hos os kan du gå mange veje inden for blandt andet energiproduktion, anlæg, drift, planlægning, administration, formidling, ressourceudnyttelse, serviceydelser og miljø. Med vores mange forskellige baggrunde spiller vi hinanden stærke.

På Vestforbrænding er der mange muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har både generaliststillinger, hvor du skal have bredt kendskab til et område, og specialiststillinger som kræver en specifik dybere faglighed.