Udbudskonsulent

Har du erfaring med, eller har du lyst til at få erfaring med, udbud og indkøbsaftaler i det offentlige? Vestforbrænding søger en udbudskonsulent, som kan hjælpe med at opbygge og gennemføre udbud inden for gældende lovgivning.

Om jobbet

Som udbudskonsulent bliver du del af et team på fem, hvor du får en central rolle som projektleder på dine egne opgaver. Du er ansvarlig for hele udbudsprocessen fra udfærdigelse af udbudsmateriale til den færdige kontrakt er underskrevet. Du vil lægge indkøbsstrategier og gennemføre udbudsforretninger i samarbejde med de enkelte fagpersoner i organisationen. Dine opgaver vil være forskelligartede lige fra klassiske indkøbsopgaver til gennemførelse af store bygge- og anlægsprojekter. Derudover bliver dine opgaver blandt andet at:

  • Håndtere EU-udbud og andre former for konkurrenceudsættelser
  • Supportere på det udbudsfaglige område, herunder informere, vejlede og rådgive
  • Udarbejde og indgå kontrakter
  • Løbende statusmøder med organisationen
  • Juridisk vurdering af aftaler og kontrakter.

 

Om dig

  • Du har en relevant uddannelse inden for indkøb og udbud.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men også indgå i teamsamarbejde.
  • Du er kvalitetsbevist og kan sikre struktur på dine og teamets processer.
  • Du er udadvendt og har gode kommunikationsevner, både mundligt og skriftligt.
  • Du er nytænkende, ser muligheder og kan sikre fremdrift i dine projekter.

 

Om Vestforbrænding

Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab. Vi er ejet af 19 sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. Vi håndterer affald for 900.000 borgere og 60.000 virksomheder i vores opland og arbejder dagligt for at forbedre miljøet gennem mere genanvendelse og produktion af klimavenlig energi.

Sammen med 340 kolleger på hele Vestforbrænding får du en spændende og varieret arbejdsdag. Vi har et fagligt stærkt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på projekter og løsninger. Omgangstonen er uformel, vi har godt humør og vi bestræber os på at opnå de bedste resultater gennem samarbejde på tværs af organisationen.


Vi tilbyder

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn med en attraktiv pensionsordning. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen. Hos Vestforbrænding er der en god kantineordning, personaleforening, idrætsforening og træningsfaciliteter.

 

Er dette noget for dig?

Så send din ansøgning og CV via nedenstående link senest den 12. november 2019. Spørgsmål vedr. stillingen, kontakt udbudschef Jacob Sten Jensen, tlf. 21447918. Alle ansøgninger behandles med fortrolighed.


Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansøg her