Gå til main indhold

Når vi ansætter

Vi er altid på udkig efter nye dygtige kolleger, der kan hjælpe os med at nå vores mål om CO2-neutral affaldsbehandling og varmeproduktion. Vi gør noget ud af ansættelsesprocessen for at sikre det rigtige match mellem kandidat og virksomhed. Her kan du blive klogere på forløbet, hvis du tænker på at søge et job hos os.

Ansøgning

Når du søger job hos os sker det online via et opslået job - vi modtager ikke uopfordrede ansøgninger. Husk at skrive en motiveret ansøgning, hvor du gør det klart, hvad du kan bidrage med i Vestforbrænding og det konkrete job, hvad driver dig, og hvorfor vi skal vælge dig frem for andre. Umiddelbart efter du har sendt din ansøgning, for du en bekræftelse på modtagelsen. Vi vender tilbage til dig igen senest nogle dage efter ansøgningsfristen, hvis vi vil invitere dig til en samtale.   


Samtale og test

Til de fleste jobs kører vi to samtaler: En første samtale, hvor fokus er på det faglige, møde med kandidaten og leder og eventuelle andre relevante medarbejdere. Her har vi en dialog om stillingen samt kandidatens erfaringer og kompetencer. Anden samtale tager afsæt i en personlighedsprofil. 


Introduktion

Der bliver lagt et introprogram for alle nye medarbejdere. Vi klæder dig godt på og sikrer, at du kommer godt i gang. Du bliver bl.a. inviteret til en fælles introdag for alle nye medarbejdere, hvor du du får et indblik i Vestforbrændings forretningsområder og en rundvisning på anlægget i Glostrup. 

Vestforbrænding er en ambitiøs virksomhed, som har begge ben plantet midt i den grønne omstilling. Der er det drive fra medarbejderne, der skal til for at skabe forandring i affaldssektoren. Er man nysgerrig og har gåpåmod – og kan være både nørdet og eksekverende, så er det lige stedet
Peter Bech Haupt, Produktionschef og maskinmester