Gå til main indhold
28. oktober 2020

Fra udryddelse til udnyttelse af affald

Der er sket en hel del siden Vestforbrænding blev bygget i 1970, og alt affaldet blev læsset direkte ind i ovnen. I dag er genanvendelse øverst på dagsordenen, og Vestforbrænding har en vigtig rolle i den grønne omstilling. Vi har altid fulgt med tiden og har aldrig stået stille. Her får du historien om Vestforbrændings første 50 år i en meget foranderlig verden.
Af Andreas Hansen og Birgitte Malm

1960’erne – fyldte lossepladser kræver handling

Fortællingen om Vestforbrænding starter i 60’erne, hvor forbrugersamfundet for alvor tager fart. Folk får flere penge mellem hænderne, køber mere og smider derfor mere ud. Snart opstår der pladsproblemer på lossepladserne i hele Danmark. Faktisk inddrager Glostrup Kommune en del af Ejby Mose til losseplads, fordi ’Vestforbrænding’ - der dengang var en losseplads - er fyldt helt op. Det medfører en hel del ulovlig dumping direkte i mosen. 

Utilfredsheden med de fyldte lossepladser tager til, og borgere klager til politikerne over lugtgener og de brande, som ofte opstår på pladserne. Ikke nok med det, så begynder private affaldsdeponier at skyde frem, og de er ofte i så dårlig stand, at de udgør et miljøproblem og en direkte fare grundvandet. Der er altså et stort behov for en holdbar løsning. I 1962 sætter 12 Københavnske omegnskommuner derfor gang i arbejdet med at etablere et forbrændingsanlæg, men det er ikke før 1967, det første spadestik endelig bliver taget. 

De tre originale roterovne bliver leveret af Vølund i 1969 og opstillet på en enkelt dag ved brug af en 50 ton tung kran. Skorstenen blev bygget på 40 dage af et hold ungarske specialarbejdere. 
Vejskilt med losseplads skrevet
Losseplads med en masse måger
Lastbil aflæser på losseplads
Losseplads

1970’erne - affaldsforbrænding og slaggeproblemer

Den 28. oktober 1970 står Vestforbrænding klar. Ovn 1 tændes med en fidibus, som kastes ind af Vestforbrændings formand og borgmester Olaf Beck. Berlingske Tidende beskriver malende ovnen som ”Landets største pejs”.

De første tre forbrændingsovne har udelukkende til formål at brænde affald. Kommunerne er så presset på lossepladserne, at alt affald ryger direkte i ovnene – helt usorteret. Meget kommer desværre ud igen i den anden ende, fordi det ikke kan brænde. Og allerede to år efter åbningen (i 1972) har VF store problemer med at komme af med de 60.000 ton slagge, der årligt kommer ud af ovnene.  Det svarer til at dække hele Amager med et lag på 0,4 mm (96 km2). En midlertidig lukning var sågar på tale allerede i april 1972, fordi man ikke kunne komme af med slaggen. 
Et halvt år efter fik Vestforbrænding tilladelse til at deponere slagge i Vestskoven, og derved opstod ”Slaggebjergene”, som senere bl.a. er brugt til kælkebakker. Det var dengang en stor og dyr opgave at sikre deponiet mod forurening i undergrunden, og i dag fører vi stadig kontrol i Vestskoven med regelmæssige målinger.
I 1976 begynder forsøg med slaggen, og resultatet bliver, at den kan bruges i stedet for grus på bl.a. parkeringspladser og mindre veje. Derfor bygger Vestforbrænding et stort sorteringsanlæg og begynder i stor stil at genanvende slaggen. 
Lastbil bliver læsset med slagge
Gravemaskine kører rundt med slagge
Lastbil læser slagge af
Med oliekrisen i 1973 – og senere i 1979 - fulgte ressourceknaphed og mere fokus på genanvendelse. I slutningen af 1972 begyndte man at udnytte varmen fra affaldsforbrændingen til fjernvarme – i første omgang kun med Herlev Sygehus koblet til. Før dette fyrede man altså for gråspurvene. Siden har Vestforbrænding løbende udvidet fjernvarmenettet - og gør det fortsat - så stadig flere borgere kan få glæde af fjernvarmen fra Vestforbrænding.


1980’erne - genbrugsstationer og miljøbevidsthed

I 80’erene er der en stigende interesse for genanvendelse og miljø. Mange af Vestforbrændings ejerkommuner begynder så småt med sortering af affald i forskellige forsøgsordninger. Det sker i de velkendte grønne ”kuber”, som står ved indkøbscentre og supermarkeder.
Danmarks første genbrugsstation åbner i 1981 ved Vejeboden på Ejby Mosevej. Kort tid efter åbner den første bemandede genbrugsstation i Farum i 1982, og flere kommuner følge efter i de kommende år.
Dame smider glas ud i container

Der sker mere og andet på miljøfronten i 80’erne: Undersøgelser fra Miljøstyrelsen viser, at røgen fra forbrændingsanlæg kan udlede dioxiner, der er skadelige for mennesker og dyr og svovldioxid, der kan forårsage syreregn. Det resulterer i, at alle danske forbrændingsanlæg skal miljøgodkendes og leve op til nye krav inden for 3 år og senest i 1988. Det betyder, at nogle mindre anlæg vælger at lukke, da det er for dyrt at modernisere anlæggene, så de lever op til de nye krav.


De nye miljøgodkendelseskrav gør også, at forbrændinganlægget VEGA i Høje Taastrup opstår, et anlæg som senere fusionerer med VF i 2003, fordi Albertslund, Høje Taastrup og Vallensbæk kommuner indgår samarbejde om at etablere et anlæg, som lever op til de nye krav.


I kølvandet på Dioxin-debatten og bekymringer om røgens negative påvirkninger af miljøet og levende organismer igangsætter Vestforbrænding og Amagerforbrænding opførelsen af et testanlæg til rensning af røgen i 1985. Anlægget står klar i 1988.


1990’erne - røgrens og el-produktion

Røgrensbygningen på Vestforbrændnng bliver opført i 1992. Nu renses røgen bl.a. for støv, saltsyre, svovl, kviksølv og cadmium. Røgrensen bliver konstant optimeret helt frem til i dag, hvor HaloSep-projeket, der forventes færdigbygget til november 2020 som forsøgsanlæg, er det seneste banebrydende tiltag.

Anlæg 5 bliver bygget i 1999, og så bliver Vestforbrænding også i stand til at producere el. Det sker fordi Folketinget vedtager ”Energi 2000” - en politisk handlingsplan, der sætter som mål at udnytte overskudsvarmen fra forbrændingen til at producere elektricitet. Vestforbrænding kan nu både producere elektricitet og fjernvarme, og faktisk kan man fra kontrolrummet justere på forholdet mellem fjernvarme og elektricitet.

0’erne - automatisering og service til kommuner

I 2005 indvier Kronprins Frederik anlæg 6, og i løbet af året sætter Vestforbrænding rekord i affaldsforbrænding med 521.500 ton. Anlægget i Høje Taastrup (det tidligere VEGA) lukkes ned i maj. På de nye anlæg 5 og 6 bliver der sat dioxinfiltre på, som skal rense røgen yderligere.


Det nuværende kontrolrum og automatiseringen af kraner og computersystemer kom til i slutningen af årtiet. Det betød omskoling af mange medarbejdere, der tidligere havde ’ovnvagter’, hvor de gik rundt og kiggede ind i ovnene. Nu bliver det meste overvåget og målt fra kontrolrummet.


I starten af de dette årtusinde begynder VF at tilbyde og udvidede service- og konsulentydelser til kommunerne. Eksperter står til rådighed med vejledning til kommunerne om affaldshåndtering, og Vestforbrænding får i de efterfølgende år stadig flere serviceopgaver for kommunerne. Det er fx fællesordninger, rådgivning og vejledning om genanvendelse og affaldshåndtering, kampagner mv.


I 2002 etablerer Vestforbrænding Formidlingscentret. Formålet er at oplyse borgerne - primært skoleelever - om sammenhængen mellem affaldshåndtering og miljøhensyn. I de efterfølgende år udvikler Formidlingscentret flere og flere tilbud og læringsmiljøer.


Fra årtusindeskiftet udvikler Vestforbrænding sig altså fra udelukkende at fokusere på drift og produktion til også at investere massivt i formidling og service rettet mod ejerkommunerne.


2010’erne - genbrug og genanvendelse

2010’erne er karakteriseret ved et ønske om at få genanvendt så meget affald som muligt. Regeringen lancerer Ressourcestrategien, der sætter et mål om minimum 50 pct. genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022. Det bliver rettesnoren for Vestforbrænding i de kommende år. Der sker derfor meget på sorteringsfronten i vores 19 ejerkommuner, som i større eller mindre grad sender sorteringssystemer ud til borgerne.


Også på genbrugsstationerne sker der ændringer. I 2012 starter et opgør med kulturen på stationerne. Nu skal det handle om at fokusere endnu mere på at hjælpe og servicere borgerne og undgå f.eks. at skælde ud, når de sorterer forkert. Kompetencer i service og kommunikation, står nu øverst på listen, når der rekrutteres nye medarbejdere. De fysiske rammer på genbrugsstationerne får også en makeover, så de blive mere indbydende, sikre og effektive.


På formidlingsområdet kommer der nye og kreative læringsmiljøer til, og besøgstallet stiger væsentligt og lå i 2019 på ca. 27.500 besøgende. De nye interaktive fysiske læringsmiljøer tæller bl.a.: Wastelab (2011), Skraldelev (2013), Powerlab (2017). Men også i det gamle kontrolrum og på genbrugsstationerne er der undervisningsaktiviteter, og formidlerne rykker ud til skolerne på besøg.


I disse år bliver fjernvarmenettet udvidet væsentligt. I 2014 tages første spadestik til en stor fjernvarmeudvidelse i Lyngby Taarbæk kommune – et arbejde, der stadig står på i dag. I 2019 indgår VF en aftale med Farum Fjernvarme om levering af fjernvarme, og i 2020 køber og overtager Vestforbrænding DTU Kraftvarmeværk.


I 2019 bliver ’første spadestik’ taget til verdens første forsøgsanlæg, der skal omdanne flyveaske til genanvendelige metaller, vejsalt og renset aske. Processen kaldes HaloSep og er et samarbejde med Stena, der bliver støttet af EU-Life. Forsøgsanlægget forventes indviet i november 2020.


I morgen starter i dag

50 år er gået, og som du kan se, er der sket rigtig meget. Vi er fulgt med tiden og har aldrig stået stille. Det kommer vi heller ikke til fremover. Vi kæmper fortsat for et renere miljø og bedre klima og for at reducere vores forbrug af verdens ressourcer. Ingen ved med sikkerhed, hvad fremtiden byder på, men en ting er sikker: Den bliver ikke kedelig i en fortsat foranderlig verden.


Tillykke til Vestforbrænding - og os alle sammen - med de første 50 år.

Gå tilbage til nyheder