Gå til main indhold
17. august 2021

Nye animationsfilm: Hvor bliver affaldet af?

Fire sjællandske affaldsselskaber har sammen lavet endnu fem animationsfilm, der skal gøre børn og voksne klogere på, hvad der sker med deres affald, og hvorfor det er vigtigt at sortere.
Tegning af hænder, der holder jordklode

Hvad sker der med din gamle computer efter genbrugspladsen? Hvad bliver der af den tomme spraydåse? Hvordan bliver madresterne til gødning og biogas? Det og andet kan du få svar på i fem nye animationsfilm, der viser, hvad der sker med dit affald - fra du smider det ud, til det får nyt liv i nye produkter eller bliver omdannet til energi.

De fem nye film fortæller kort om: have-, mad-, elektronik-, rest- og farligt affald, og de supplerer de fem film, der blev lavet sidste år om metal, pap, plast, batterier, og glas.

Filmene kommer bredt rundt i de mest gængse affaldstyper og er produceret i et samarbejde mellem Vestforbrænding, ARC, AffaldPlus og ARGO. Alle selskaber arbejder for at øge genanvendelsen af affald, og derfor er det oplagt at samarbejde om at få endnu flere til at affaldssortere - til gavn for klima og miljø.

Du finder filmene på YouTube-kanalen: ”hvor bliver affaldet af”. Brug og del gerne filmene, så vi sammen kan sprede budskabet: Husk at sortere. Det gør en forskel.

Se filmene på YouTube

 

Har du spørgsmål?

Kontakt Birgitte Malm, bma@vestfor.dk, mobil 24787419 

Gå tilbage til nyheder