15. marts 2019

Pressemeddelelse: Lyskær vejen i Herlev åbnet til tiden

Vestforbrændings arbejde med omlægninger af fjernvarmeledninger ved Lyskær i Herlev er nået så langt, at Lyskær vejen er genåbnet til tiden, den 13.marts.

”Vi er glade for, at borgere, virksomheder og trafikanter i området ikke længere bliver påvirket af arbejdet,” lyder det fra Vestforbrændings chef for Energi og Distribution, Per Wulff. 

Vestforbrænding udarbejdede sammen med sin entreprenør og Herlev Kommune en realistisk tidsplan for åbning af Lyskær vejen, og bl.a. den milde vinter og en dedikeret indsats fra medarbejdere og teamet på stedet har betydet, at tidsplanen har holdt.

”Vestforbrænding har arbejdet med to-holds skift på stedet, for at planen kunne overholdes og trafikproblemerne kunne løses,” fortæller Per Wulff, som understreger, at arbejdet med omlægninger af fjernvarmeledninger i forbindelse med etableringen af letbanen fortsætter i de berørte områder, hvor Vestforbrænding er blevet bedt om at foretage arbejderne.

”Vi skal igen beklage de gener, gravearbejderne har forårsaget for virksomheder, beboere og trafikanter i området,” siger Per Wulff.

Kontakt og information

Du er velkommen til at kontakte os for uddybning af denne pressemeddelelse.

Kommunikationschef, Per-Henrik Goosmann:
pgo@vestfor.dk / tlf. 40 38 76 31

Gå tilbage til nyheder