Matomo noscript

Markedsdialog om fjernvarme var første milepæl | Vestforbrænding

Udrulning af fjernvarme: Markedsdialog var første milepæl

Fjernvarmerør på fortov klar til at blive lagt i vejen

Det første store skridt i realiseringen af Varmeplan 2030 og udfasningen af 30.000 olie- og gasfyr er at udbyde de første etaper af lednings- og rørarbejdet og kundeinstallationer. Derfor inviterede Vestforbrænding til en markedsdialog, hvor vi sammen med leverandører, rådgivere og entreprenører kunne dykke ned i opgaven. Syv entreprenører og rådgivere takkede ja til invitationen.

Til markedsdialogen fik vi udfordret, beskrevet og konkretiseret opgaven. Vi kom blandt andet ind på markedssituationen, entrepriseopdelingen, risici, myndighedsgodkendelser, økonomi og det gode samarbejde. 

Her er tre hovedpointer, som vi tager med fra dialogen: 

  • Knaphed på mandskab og materialer
    Alle oplever i dag udfordringer med markedet, og derfor skal vi være opmærksomme på udfordringerne ved, at vi udbyder parallelt og kigger ind i samme pulje af ressourcer. 

  • Øg samarbejdet 
    Flere virksomheder pegede på ønsket om at indgå i et samarbejde omkring kontrakterne. Det er vigtigt, at både entreprenørens og bygherres viden kommer i spil så tidligt som muligt.  

  • Markedet vil gerne fjernvarmeområdet
    Markedet er med på den vigtige opgave, som vi står overfor. De er klar på udbud i totalentrepriser og at arbejde med tilslutninger i lavtryk- og lavtemperaturområder. 

 

"Vi ved, at vi står overfor en meget ambitiøs fjernvarmeudbygning, som kræver at ressourcer og kompetencer i branchen forenes og nytænkes. Vi er derfor rigtig glade for, at så mange valgte at bidrage med ønsker og ideer, som vi har kunnet bruge i udarbejdelsen af udbudsmaterialerne," fortæller Mads Niels Sørensen, indkøbs- og udbudschef hos Vestforbrænding. 

Næste skridt i arbejdet er, at der udsendes tre totalentrepriseudbud i prækvalifikation i starten af december måned.   

Læs referatet for markedsdialogen her

Har du spørgsmål?
Kontakt Tina Elkjær Christensen
[email protected]