Gå til main indhold
24. august 2020

World Cleanup Day: Kom og vær med

Vestforbrænding deltager igen i år i verdens største affaldsindsamling, World Cleanup Day, den 19. september. Det gør vi i samarbejde med genbrugsstationer, borgere og kommuner i vores opland.

Vær med til at gøre en forskel

Kom og vær med lørdag den 19. september kl. 10 – 15, hvor vi mødes på genbrugsstationerne til affaldsindsamling (Ishøj fra kl.10 - 14 ). 

Vi stiller sække og gribetænger til rådighed. Du skal blot møde frem, så sørger vi for dig, og der er ingen tilmelding. Tag gerne naboen, kollegaen, vennerne og familien med.

Efter indsamlingen bliver affaldet vejet, og på Facebook kan du følge med i, hvor meget vi når op på.  

Vi håber på en stor opbakning til denne dag, hvor vi sammen med dig kan gøre en stor forskel for miljøet og gøre vores del af verden til et bedre sted at opholde sig i for både mennesker og dyr.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på e-mail: kommunikation@vestfor.dk 

Find en Genbrugsstation nær dig

NB. Gentofte og Brøndby har besluttet ikke at deltage alligevel grundet Corona.


Om World Cleanup Day

Alle der deltager til World Cleanup Day er en del af noget større. Sidste år deltog 187 lande og mere end 20 millioner mennesker i World Cleanup Day. I Danmark var vi op imod 10.000 danskere, der sammen fik samlet min. 11,5 tons affald på bare få timer. Hvordan du vil være med til World Cleanup Day, er helt op til dig. Du kan vælge at rydde op alene, sammen med dine nærmeste, arrangere din egen oprydning for andre eller tilslutte dig de mange offentlige oprydninger som både privatpersoner eller virksomheder stabler på benene på dagen. F.eks. kan du være med i Vestforbrændnings arrangement og møde op på din lokale genbrugsstation.

Gå tilbage til nyheder