Dialog og partnerskaber skal løse plastikproblematikken

Hvis vi skal komme det voksende plastikproblem til livs, skal vi fokusere på at indgå samarbejder på tværs af brancher, erfarer Anne Aittomaki, der er Head of Development & Partnerships i miljøorganisationen Plastic Change.

- Af Julie Kirkegaard og Line Andree Keller

Anne Aittomaki arbejder til dagligt med at indgå partnerskaber mellem Plastic Change og industrielle samarbejdspartnere. Her laver hun business cases for og rådgiver virksomhederne i, hvor i værdikæden de kan sætte ind for at blive mere miljøvenlige.

Viden- og kompetencedeling er nøglen

Ifølge Anne Aittomaki er styrken, at Plastic Change indtager en konsulentrolle over for virksomhederne – for, som hun påpeger, kommer der ikke så meget ud af, at NGO’er og industrien står i hver deres lejr og peger fingre af hinanden, som det traditionelt har været.

”Fremtiden ligger i det tværgående samarbejde, hvor alle drager nytte af de forskellige tilgange og erfaringer, vi har på området. I stedet for at stille en masse urealistiske krav til industrien om forbedringer, vil vi hellere samarbejde, hvor der kan gøres en forskel. Så kan vi i fællesskab gå ind og analysere produktionskæden og se, hvor vi led for led kan sætte ind,” siger Anne Aittomaki og forklarer, at mange virksomheder gerne vil gøre noget – de skal bare hjælpes på vej.

Et skridt ad gangen

For Anne Aittomaki handler den bæredygtige omstilling i høj grad om, at vi på et samfundsmæssigt og politisk plan erkender, at forandringen ikke sker fra den ene dag til den anden:

”Det handler om at tage et skridt ad gangen. Vi kan ikke ændre en virksomheds produktion ved at knipse med fingrene, og vi kan heller ikke bare ændre de systemer, vores samfund er bygget op omkring. Men vi skal starte et sted, og ved at fokusere på og investere i processerne snarere end resultatet er vi godt på vej."

 En populær antagelse, når det kommer til problemerne med plastik, er ifølge Anne Aittomaki, at teknologien kommer os til undsætning. Men hun understreger, at plastproblemerne i virkeligheden mere er et socialt anliggende.

”Udfordringen skal ikke udelukkende løses med avanceret teknologi eller ved at behandle symptomerne som ved sortering af affald, oprydning, genanvendelse og lignende. Vi skal også se på vores forbrug og på, hvor meget plastik vi rent faktisk producerer til at starte med,” fastslår hun.

Agenter skal drive fremtidens miljøløsninger

Ud over de mange forretningssamarbejder, fokuserer Plastic Change også på lokale initiativer, der bliver drevet af ildsjæle – såkaldte Plastic Change Agenter – som på eget initiativ iværksætter aktiviteter.

”Vi opfordrer vores agenter til at bruge den stemme, de har i samfundet. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget, og vi ønsker via vores agenter at forankre plastikproblematikken lokalt og støtte det lokale engagement i arbejdet med at udvikle aktiviteter og løsninger,” forklarer Anne Aittomaki.

 Med tiden skal Plastic Change Agent-programmet udbrede sig til at blive en global bevægelse, som deler lokale erfaringer og knowhow på tværs af lande og aktivt arbejder for at skabe forbedringer på området – for, som Anne Aittomaki påpeger:

”Plastikforurening er en meget konkret problemstilling, som alle kan forholde sig til og finde enighed omkring, hvad enten vi bor i Danmark eller i Kina, men løsningerne kan være meget forskellige. Derfor er det bedste, vi kan, at udveksle vores erfaringer.”

Udviklingen skal vendes nu

Selvom Anne Aittomaki erkender, at det tager tid at ændre systemer og produktionskæder, fremhæver hun, at det er helt essentielt, at der bliver taget ansvar og gjort en indsats på området – og det haster.

”For at vi kan vende udviklingen, skal der ske ændringer nu. Det er nødvendigt at lovgive på området, men det er i mindst lige så høj grad vigtigt, at de aktører, der er – både virksomhederne og NGO’erne – står sammen og tænker smartere,” understreger hun.

Fakta om plastikproblemet*

• 8 millioner tons plast ender hvert år i havet
• Vask af tekstiler, der indeholder plast (fx fleece og polyester), kan udlede op mod 20 mio. syntetiske plastfibre pr. vask
• 80 pct. af affaldet i havet kommer fra aktiviteter på land, fx industri, turisme og lossepladser
• Mange dyr forveksler plastik med mad
• 5 pct. af verdens olie anvendes til at producere plastik
• Produktionen af plastik er steget fra 15 mio. tons årligt i 1964 til 311 mio. tons i 2014

*Kilde: Plasticchange.dk