Din sodavandsdåse har værdi

Metal er en af de affaldstyper, der altid har været efterspørgsel på. Det er dyrt og besværligt at udvinde. Der er derfor stor værdi i at genanvende det - både økonomisk og miljømæssigt. Så vi skal blive bedre til at sortere metal og tænke genanvendelse ind allerede i designfasen, mener markedsdirektør Jakob Kristensen fra Stena Recycling.

Af Agnes Jantzen Kreinøe

Hver dansker genererer årligt ca. 8,5 kilo småt metalaffald. Det fylder måske ikke så meget i genbrugsbeholderen, men i det samlede ressourceregnskab er genanvendelse af metal vigtigt. For det kræver langt mere energi at udvinde nye metaller end at genanvende dem. For aluminium er energibesparelsen ved genanvendelse hele 95 pct.

”CO2-forbruget ved at fremstille en sodavandsdåse af det aluminium, man graver op, er 11 gange større, end hvis man genanvender en tom dåse. Og modsat fx papir er der ingen grænser for, hvor mange gange metal kan genbruges. Så der er både økonomiske og miljømæssige fordele ved, at metal bliver genanvendt,” siger markedsdirektør Jakob Kristensen fra Stena Recycling.


Metal er en god forretning

I Danmark indsamler og genbruger vi omkring 1,2 mio. ton jern og andet metal hvert år, og vi har teknikker, der effektivt frasorterer metaller fra andet affald.

”Det har aldrig været den helt store udfordring at få genanvendt jern og andet metal. En simpel mekanisme som fx en magnet kan sortere jern fra. Men teknologien er blevet så meget bedre, at det, vi i dag kører på deponi, indeholder langt færre metaller end tidligere,” siger Jakob Kristensen.

Selvom genanvendelse af metal langt fra er noget nyt, så har både den teknologiske udvikling og bevidstgørelsen hos borgerne om, at det er vigtigt at genanvende, helt klart hjulpet udviklingen på vej, påpeger Jakob Kristensen:

”Det hænger selvfølgelig også sammen med, at metal har en positiv værdi. Man kan gå ned på gadehjørnet og sælge sin brugte cykel til en skrothandler, som så sælger den videre til genanvendelse, og alle parter tjener på handlen. Det er en god forretning.”


Metallet skal ud af forbrændingen

Et af de helt store udviklingsområder for genanvendelse af metaller er, at flere og flere husstande sorterer metal fra deres almindelige husholdningsaffald. Det betyder, at mindre metal ender i forbrændingsanlæg.

”Vi er blevet betydeligt bedre til at sortere metallerne fra tidligt, så de ikke bliver blandet sammen med restaffaldet og sendt til forbrænding. Og det er en rigtig god udvikling, bl.a. fordi der forsvinder alt for meget aluminium i forbrændingsprocessen,” konkluderer Jakob Kristensen.

De metaller, som alligevel ryger ned i den almindelige skraldespand, bliver brændt på forbrændingsanlægget sammen med det øvrige restaffald og ender sammen med restproduktet kaldet slagge – eller bundaske. Metallerne bliver herefter frasorteret ved en højteknologisk proces og genanvendt. Men kvaliteten af metallerne bliver aldrig så god, som hvis man sorterer ved skraldespanden.

Metaller i forbrændingsanlæggene skaber desuden problemer for selve anlægget, da de sætter sig fast på ristene i ovnen. På anlægget i Glostrup bruger Vestforbrænding hvert år et stort beløb på at fjerne fastsmeltet metal.


Kommunejern indeholder 20pct. restaffald

Selvom langt det meste metal allerede genanvendes, går udviklingen stadig mod at øge mængden af metal, der sendes tilbage til forbrugerne som nye produkter. Jakob Kristensen fremhæver, at genvindingsindustrien fx er i fuld gang med at udvikle løsninger, der er endnu bedre til at få de sidste metaldele ud af affaldet fra genbrugsstationer og husstande.

”Det, vi kalder kommunejern – metal som kommer fra husholdningerne – indeholder ca. 20 pct. affald. Det er cykler med dæk, rester fra aluminiumsdrivhuse osv. Her er udfordringen at mindske andelen af metal, der sendes til forbrænding. Fx kobberledninger, som er dækket af plastik, og som derfor er røget med i affaldet. I de sidste år har vi hos Stena lagt en meget stor indsats i at udvinde det sidste metal herfra,” forklarer Jakob Kristensen.

”Grovsorteringen” foregår hos Stena på såkaldte shredderanlæg i Roskilde og Grenå, som findeler metalaffaldet. Forskellige processer undervejs sorterer ikke-metal fra og adskiller de forskellige metaller fra hinanden. Småmetallerne – de metaltyper, der ikke er så store mængder af – bliver blandet i én fraktion, som igen sorteres på et særligt anlæg i Halmstad i Sverige. Her spænder teknikkerne fra mekanisk findeling til vandbade med kemikalier og røntgen.


På tværs af kommune - og landegrænser

At småmetallerne sendes uden for Danmarks grænser er et godt eksempel på, at håndteringen af affald er et område, der ofte ikke kan klares hensigtsmæssigt lokalt. Der skal simpelthen tænkes på tværs af kommune- og landegrænser, mener Jakob Kristensen.

”Hvis vi skal genanvende endnu mere, så skal der investeres kraftigt i nye anlæg. Der, hvor jeg ser den største risiko, er, at vi er alt for mange, der står med alt for små mængder af de forskellige affaldstyper. Hvis vi skal kunne forrente investeringerne i nye anlæg, så er vi nødt til at koncentrere affaldet på nogle færre hænder,” siger Jakob Kristensen og uddyber:

”For nogle typer affald er der måske ikke plads til mere end fire anlæg i Danmark, hvis det virkelig skal være hightech. Og så er der nogle anlæg, der nærmest kræver hele Nordeuropa som befolkningsgrundlag for at kunne løbe rundt. Det ville ikke give nogen mening, hvis hver enkelt kommune skulle håndtere det for sig.”
Han nævner som eksempel, at én virksomhed i Belgien håndterer og genanvender brugt bremsevæske for hele Mellem- og Nordeuropa.


Internationale problemer og løsninger

Metal er i det hele taget et globalt marked både på produkt- og genanvendelsessiden. Derfor kan der være behov for at samarbejde internationalt for at skabe produkter, som er nemme at genanvende. Jakob Kristensen nævner som eksempel, at en stor del af verdens fiskekonserves stammer fra Japan, hvor konservesdåserne ud over jern ofte indeholder tin. Det kan give et kvalitetsproblem, når metallerne skal genanvendes, da metaltyperne gerne skal være så ”rene” som muligt.

Jakob Kristensen mener, at den optimale løsning er at indgå i en dialog med producenterne, men at idealet er et stykke fra virkeligheden:

”Man taler meget om cirkulær økonomi, og at der skal være sammenhæng i hele værdikæden, men inden vi når dertil, er der noget vej. Når de samme producenter i fx Japan sælger til hele verden, er det ikke en dialog, vi kan have lokalt. Samarbejde med producenter er drevet af kroner og ører. Producenterne ændrer ikke noget af hensyn til genvindingsindustrien. Der skal vi nok have fx EU på banen.”

Jakob Kristensen forklarer derudover, at der i sig selv kan være et problem i, hvordan forskellige lande håndterer affald:

”I Danmark har vi avanceret teknik til at skille tingene ad, men hvis en producent sælger sine produkter til udviklingslande er de teknologiske muligheder helt anderledes – og det skal producenten jo også tage hensyn til. Jeg har set mange dårlige eksempler. Fx at man i nogle lande står og brænder kabler af under åben himmel. Men det er svært at komme med en konkret løsning til, hvordan man skal producere de kabler på en bedre måde.

 

Hvis vi skal genanvende endnu mere, så skal der investeres kraftigt i nye anlæg. Der, hvor jeg ser den største risiko, er, at vi er alt for mange, der står med alt for små mængder af de forskellige affaldstyper.

Producentansvar for eget affald

En anden vej frem mod mere genanvendelse er, at virksomhederne i højere grad selvstændigt tager ansvar for håndtering af egne produkter, når de ender som affald.
”Mange i industrien går i dag med tanker om at tage deres eget affald tilbage – eller i hvert tilfælde tage ansvar for, at det bliver genanvendt,” siger Jakob Kristensen og nævner Nestlé, der med sine Nespresso-kapsler er et eksempel på en virksomhed, der selv håndterer deres affald – de sorterer de kapsler, som forbrugerne leverer tilbage til dem, i aluminium til omsmeltning og kaffegrums til bioforgasning.

Ifølge Jakob Kristensen kan kollektive ordninger for producentansvar være en barriere for, at den enkelte virksomhed tager ansvar for, at egne produkter kan genanvendes – og rent faktisk bliver genanvendt – når de har udtjent deres formål. Elektronikvirksomheder betaler fx den samme afgift per radio, uanset hvordan og af hvilke materialer de producerer.

”Jeg har endnu ikke set en producent på elektronikområdet markedsføre sig med, at deres produkter er lige til højrebenet for genanvendelse. Det ville også være meget dyrt og kompliceret for den enkelte producent at melde sig ud af de kollektive ordninger. Men tankegangen om cirkulær økonomi efterspørges rent faktisk hos forbrugerne,” vurderer Jakob Kristensen.

Stena rådgiver netop virksomheder om, hvordan de medtænker genanvendelse af produkternes enkeltdele helt fra designfasen. De modtager demomodeller, som de skiller ad. Stena analyserer både mulighederne for at genanvende hver enkelt delelement og det samlede produkt.

Målet er klart. Selvom meget metal og andre affaldstyper allerede genanvendes - 1,2 mio. ton jern og andet metal hvert år i Danmark – så er ambitionen stadig, at andelen også stiger fremadrettet.

Hvis vi skal genanvende endnu mere, så skal der investeres kraftigt i nye anlæg. Der, hvor jeg ser den største risiko, er, at vi er alt for mange, der står med alt for små mængder af de forskellige affaldstyper.