Fælles fodslag i plastdebatten

Alle dele af leverandørkæden skal samarbejde, hvis vi skal finde de bedste løsninger for genanvendelse af plastemballage. Derfor har Plastindustrien samlet virksomheder, detailhandel, politikere og NGO’er i et fælles forum. Sammen skal de finde løsninger, der bygger på fakta frem for følelser. Det fortæller Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.

— Af Birgitte Malm

Idéen opstod for to år siden, hvor vi kunne se, at der var et kæmpe problem med plastemballage. Vi var nødt til at gøre noget”, fortæller Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien. Medlemmerne tæller råvareleverandører samt producenter og genanvendere af plast, og det var derfor helt oplagt at samle alle parter og også inkludere NGO’er og politikere for at finde de rigtige løsninger. Det blev til Forum for cirkulær plastemballage.

Plastik er fantastisk

Plastindustrien har for længe siden erkendt, at plast kan skabe miljøproblemer og har valgt at være proaktive og indgå i forskellige projekter, der skal afhjælpe problemerne, fortæller Christina Busk.

”Men desværre oplever vi, at plasten generelt og uberettiget har fået et meget dårligt image, og det arbejder vi for at ændre. Plast er et fantastisk materiale. Det er jo meget mere end sugerør og vatpinde. Det gør biler lettere og bliver brugt til at lave vindmøller, medicinsk udstyr og mange andre nyttige produkter. Og så får det madvarer til at holde meget længere”, siger Christina Busk og forklarer, at plast ofte kan være det bedste valg – også for miljøet. Men det tænker folk ikke på, når de ser en havskildpadde viklet ind i plast.

Ifølge Christina Busk er vi er nødt til at nuancere vores syn på plast og lade os styre mere af fakta end af følelser, hvis vi skal finde de rigtige løsninger. Fx er mange mennesker af den holdning, at plastemballage om frugt og grønt er skadeligt for miljøet. Men fakta er, at det ofte er bedst for miljøet og for madspildet.

”Under fem pct. af den samlede miljøpåvirkning kommer fra emballagen på fødevarer. Derfor er det faktisk godt for CO2-regnskabet, når en agurk er pakket ind i plastik, fordi den holder meget længere. Det er mere miljøskadeligt, hvis du ikke når at spise agurken, for der bliver brugt langt flere ressourcer på at fremstille den end på den plast, den er pakket ind i,” forklarer Christina Busk.

Det starter med designet

Hvis vi skal blive bedre til at genanvende plast, så skal vi tænke genanvendelse ind i alle led af kæden – ikke mindst i designfasen. En af hovedopgaverne for Forum for cirkulær plastemballage har derfor været at lave en fælles designmanual.

”Når man designer emballage, skal det ikke kun have én funktion; at passe på fødevarerne, det skal også kunne genanvendes. Designmanualen har virkelig rykket leverandørerne til at vise både detailhandlen og fødevareproducenterne, hvilken vej vi skal gå,” siger Christina Busk og fortæller, at efterspørgslen fra kunderne heldigvis også har ændret sig meget, og at stadig flere stiller krav til genanvendelse. Men det er en lang omstillingsproces og i nogle tilfælde, så vil materialerne være svære at skille ad og dermed også svære at genanvende.

”Det er ikke noget, vi kan gøre fra dag til dag. Fx kan man ikke bare putte kaffebønnerne i et monomateriale – plast. For det kan jo ikke holde sig og bevare smagen. Så vil vi bare smide kaffe ud hele tiden,” siger Christina Busk.


Bedre til kloge beslutninger

Det er en kompleks problemstilling at genanvende mere plast. Og netop derfor er det en fordel at samle så mange forskellige aktører og eksperter i Forum for cirkulær plastemballage.

”Det gør os bedre til at træffe kloge beslutninger ud fra en helhedsbetragtning”, siger Christina Busk og fortæller, at deltagerne lærer af hinanden og også mødes i mindre grupper og projekter uden for forummet. Mange af parterne ønsker at blive bedre til at træffe miljørigtige valg - og ikke kun ideologiske valg, siger Christina Busk og henviser til, at det indimellem handler mere om branding end miljø, når virksomheder ønsker en grønnere profil.

”Fx var en af virksomhederne i tvivl om, hvordan de bedst håndterede alt det plast, de havde på deres lager. Og så tog de det med til et af møderne. Her sad to genanvendere og kom med anbefalinger. Det sparede tre måneders arbejde,” siger Christina Busk.

Kvalitet i affaldssortering

Det er ikke nok med design, hvis vi skal genanvende mere plast. Det kræver kvalitet i affaldssorteringen og i oparbejdningen af genbrugsplasten, påpeger Christina Busk.

”Vi skal have en ensretning af det danske affaldssystem, og vi skal have kvalitet i sorteringen. Det er fx vigtigt med en særskilt skraldespand til plast ude ved husstandene. Plasten skal ikke blandes med fx glas, for det forringer kvaliteten. Og når plasten efterfølgende kommer på sorteringsanlæg, så anbefaler vi, at der bliver sorteret i kvalitet frem for kvantitet. Der er tre store materialetyper PP, PE og PET, som vi i første omgang skal sørge for at sortere i. Særligt PET er der gode muligheder for at genanvende til fødevareemballage i en høj kvalitet,” siger Christina Busk.

Ifølge Christina Busk skal vi oparbejde det plast, der er godt og ikke betragte det som en homogen masse.

”Der er mange forskellige typer, og vi skal derfor vurdere, hvem der kan bruge hvad – også småmængderne. Vi skal tænke på plastik som en råvare.”

Nuancer giver de bedste løsninger

Udviklingen går hurtigt inden for plastområdet, og der er brug for faktuel og dokumenteret viden om genanvendelse. Og det kan godt være frustrerende for en miljøekspert som Christina Busk, når debatten om plast bygger på følelser frem for fornuft.

”Der bliver i øjeblikket vedtaget lovgivning i EU på et følelsesmæssigt og uvidenskabeligt grundlag, som går absurd hurtigt,” fortæller Christina Busk.

Derfor har Plastindustrien – og ikke mindst Forum for cirkulær plastemballage – en vigtig opgave foran sig ved at bidrage til, at debatten også foregår på et faktuelt og oplyst grundlag.

”For hvad med alt det gode ved plast – og hvad med en livscyklusanalyse?” spørger Christina Busk og afslutter:

”Selvfølgelig skal vi ikke have plast i verdenshavene og i naturen. Det er alle enige om. Men vi bliver nødt til at få et mere nuanceret syn på plast og på miljøeffekter, hvis vi skal finde de bedste løsninger for miljøet samlet set.”

 

Plast og Miljø

  1. Plastemballage øger holdbarheden for oksekød med 5-10 dage. 1 kg oksekød kræver 13,3 kg CO2 at producere. Emballagen kræver 8 g CO2 at producere.
  2. En plastindpakket agurk holder sig frisk i op til 14 dage, mens en uindpakket agurk holder sig frisk i 3 til 7 dage.
  3. Den lette plastemballage mindsker CO2-udslippet fra transporten af fødevarer.
  4. Solceller og vindmøllevinger er lavet i plast. Plast er derfor en forudsætning for omstillingen til vedvarende energi.
  5. 15 pct. af en moderne bil består af plast. Da plasten er let, betyder det, at vi i Europa hvert år bruger 12 mio. ton olie mindre. På samme måde leverer plasten massive brændstofbesparelser i tog, fly og andre transportmidler.
  6. 10 floder i Asien og Afrika står for næsten hele den totale mængde plast, der tilføres havet. Den helt primære årsag til plast i havet og naturen er global fattigdom og mangel på velfungerende affaldssystemer.


Kilde: Plastindustrien