Arkitektur for et bedre klima

Når nye byggerier opstår, spiller arkitektur en væsentlig rolle. Den kan skabe rum og nærmiljøer, som vi mennesker finder attraktive, men samtidigt kan den afhjælpe de klimamæssige udfordringer, vi står over for. Det forklarer Mads Nygaard, der er associeret partner i AART architects.

Foto:  Kontraframe.

— Af Julie Kirkegaard

Det er ikke helt tilfældigt, at arkitektfirmaer i dag bliver taget tidligt med på råd i bygge- og byplanlægningsprojekterne. For de kan bidrage med både en æstetisk og rumlig forståelse, kompetencer inden for bæredygtighed og et helhedsperspektiv, forklarer associeret partner i AART architects Mads Nygaard.

”Som arkitekter har vi et ansvar for at gøre en positiv forskel, både i den store og den lille skala. Vores styrke er at tænke i helheder og se potentialer tidligt i projektfasen, så de klimavenlige løsninger bliver tænkt med allerede fra starten og ikke bliver et fordyrende led senere i processen,” understreger Mads Nygaard og forklarer, at langt størstedelen af de danske virksomheder har fokus på bæredygtighed.
Ifølge Mads Nygaard er der i dag netop et udpræget behov for, at vi tænker bæredygtighed ind i arkitekturen og byggeriet:

”Forbruget af ressourcer i byggesektoren er højt, og mængderne af affald er store. Heldigvis bakker bygherrer, kommuner og udviklere i dag i højere grad op om at skabe fælles grønne løsninger og stiller generelt større krav end tidligere til bæredygtighed i projekterne. Det skal vi som arkitekter være med til at understøtte med vores faglighed og indsigt. Det kan for eksempel være ved at vælge genanvendte og langtidsholdbare materialer, foreslå certificeringer og tænke i sammenhænge og koncepter, der gør byggeriet robust i forhold til fremtidige forandringer, så det får en lang levetid.”

Mennesket og omgivelserne

AART architects er særligt optaget af at udforske de arkitektoniske muligheder og rykke grænserne for den arkitektur, de skaber på tegnestuen, forklarer Mads Nygaard. ”Vi har ansat antropologer, som arbejder i vores dokumentationsteam, der analyserer effekten af vores arkitektur og beskæftiger sig med de nyeste strømninger og tendenser i vores samfund. På den måde bliver vi hele tiden klogere på, hvordan vores arkitektur kan skabe størst mulig værdi for de mennesker, vi tegner til, og vi får samtidig indsigt i synergien mellem natur, materialer, bygningstæthed, overflader og infrastruktur,” uddyber Mads Nygaard og forklarer, at undersøgelserne kommer i spil i dialogen med bygherre og andre interessenter i byggeprocessen:

”Vi bringer vores vidensbank i spil, når vi er rådgivere i et projekt og tager på den måde ejerskab over processen og ansvar for at skabe de bedste løsninger. Analyserne viser, at arkitektur skal kunne langt mere end blot at opfylde en liste med specifikke krav fra en kunde. Den skal røre mennesker. Og der er stærke sociale aspekter forbundet med menneskets møde med arkitektur og oplevelsen af bygninger og byrum. Ved at være beviste om og dokumentere den effekt, arkitektur skaber, får vi det bedste afsæt til at bidrage til en positiv samfundsudvikling.”

Investeringer på den lange bane

På trods af, at Mads Nygaard oplever, at bygherrer og kunder stiller stadig større krav til bæredygtighed og inspirerende og nærværende arkitektur, er der stadig fokus på byggeøkonomien. Og det ser Mads Nygaard som en naturlig del af det at skabe et bæredygtigt projekt. Men fokus på anlægsudgifter alene skal ikke sætte rammerne, fortæller han:

”Det er vigtigt, at vi skaber langtidsholdbar og relevant arkitektur. Det er i sig selv bæredygtigt. Det betyder, at det på den korte bane kan være dyrt – men på den lange bane en god investering at bygge bæredygtigt. Det handler om at se arkitektur som en katalysator for en positiv forandring. Ved at måle effekten af vores arkitektur og ved at sætte tal og evidens bag vores løsningsforslag, får vi også vores samarbejdspartnere med på at tænke langsigtet.”

Bæredygtig arkitektur

For Mads Nygaard er det naturligt at tænke i bæredygtige løsninger som en del af det daglige arbejde på tegnestuen og i sit virke som ekstern lektor på Arkitektskolen i Aarhus med speciale i bæredygtighed. Og han antager, at tendensen til at tænke i miljø og klima på det samfundsmæssige plan kun bliver større i de kommende år.

”På sigt vil vi se mere ambitiøs og holistisk bæredygtig arkitektur. Der ligger også et kæmpe potentiale i at få mere ud af de ressourcer og bygninger, vi har, i stedet for at bygge nyt. Så derfor vil upcycling, transformation og klimatilpasning også fortsætte,” fortæller han.

Inden for nybyggeri er det ifølge Mads Nygaard fordelagtigt at arbejde med certificeringer. Det kan være med til at sikre en klimavenlig profil, da det sætter fokus på fx miljø, økonomi og sociale aspekter og bidrager med et helhedsperspektiv. Og kravene til certificering gør ikke projekterne mere ensrettede og kedelige, tværtimod pointerer Mads Nygaard:

”Flere bygherrer ønsker at dokumentere bæredygtighed i deres byggerier, og her er certificeringsordninger relevante. De har et holistisk fokus, stiller krav til kreative løsninger og motiverer os til at vende klimaudfordringerne på hovedet og fx lave klimatilpasset byrumsdesign. Det kan være i form af landskabsløsninger, der opsamler regnvand og samtidig fungerer som åndehuller i byrummet, fx parker, promenader eller arealer til rekreativt ophold.”

Sociale trends spiller en rolle

Urbaniseringen fortsætter, og sociale trends er afgørende for, hvordan arkitekturen skal tage sig ud, påpeger Mads Nygaard, der mener, at vi generelt skal have mere mangfoldighed og variation ind i designet for at understøtte udviklingen bedst muligt.

”Når vi bor tættere sammen, reducerer vi behovet for infrastruktur og sparer på ressourcer i byggeriet. Den gode by er kendetegnet ved oplevelsesrigdom og bred beboersammensætning. Der skal være plads til mange forskellige typer mennesker og behov, og derfor er diversiteten vigtig. I stedet for at flytte til forstæderne og få egen have og mere plads, kan man blive boende i byen i en lejlighed med deleøkonomi, fælles tagterrasse, træningscenter og restauranter tilknyttet,” siger Mads Nygaard og nævner Nicolinehus og Pakhusene i Aarhus som eksempler.

Også mobilitet i byen er en vigtig faktor for det moderne menneske og ud fra en klimamæssig betragtning, fortæller Mads Nygaard: ”Vi skal planlægge vores arealer, så det er nemt at komme rundt, og så der er incitamenter for at tage cyklen eller offentlige transportmidler i stedet for bilen. På den måde hjælper vi beboerne i byerne med at træffe de mest bæredygtige valg i hverdagen. Og det skal arkitekturen sætte de bedste rammer for.”

Bolig for Livet

AART architects står bag Bolig for Livet, som er et hus, der producerer mere energi, end det forbruger. Solfangere, solceller, varmepumper og andre innovative løsninger gør, at huset har et forventet overskud af energi på 9 kWh/m2/år. Det tager huset 35 år at producere den energi, der blev brugt til at producere byggematerialerne til huset.

Vinduerne er lavet af energibesparende glas og udgør 40 pct. af husets areal, hvilket betyder, at beboerne får store mængder af lys ind i dagstimerne. For at sikre et godt indeklima er der sensorer i alle rum, som måler kuldioxid, luftfugtighed og varme samt en facade, der automatisk trækker frisk luft ind.

Kilde: AART architects.

Foto: Adam Mørk