Klimatilpasning gennem samarbejde

Vores byer og byggerier har direkte indvirkning på klimaforandringer og miljø. Derfor skal vi tænke os godt om og dele erfaringer på tværs af brancher, lokalt og globalt, når vi investerer i og igangsætter nye bygge- og byudviklingsprojekter, fortæller Astrid Bruus Thomsen, der er programchef i Realdanias filantropiske afdeling.

— Af Julie Kirkegaard

Realdania har i en årrække haft klimaforandringer på dagsordenen, fortæller Astrid Bruus Thomsen, der er programchef i foreningens filantropiske afdeling, som bevilger penge til projekter i det byggede miljø i Danmark. Hensigten er at forbedre livskvaliteten hos danskerne ved blandt andet at fremme bæredygtige byer, nye rammer for fællesskaber og en levende bygningskultur.

”Vi er her for nutidige og fremtidige generationer. Derfor fokuserer vores strategi og de projekter, vi involverer os i, på bæredygtig udvikling – og ofte med udgangspunkt i det stedsbundne og lokale,” forklarer Astrid Bruus Thomsen og uddyber, at kvaliteten netop ligger i at udvikle byer og byggeri med afsæt i det pågældende sted og samtidig fokusere på energiforbrug og klimapåvirkning. Derudover skal byggerierne og bymiljøerne være robuste og kunne fungere i mange år, for selve byggeprocessen og materialerne er ressourcekrævende og belaster klimaet.

Internationalt samarbejde giver vigtig viden

Realdanias filantropiske arbejde og projekter retter sig primært mod Danmark. Men det er vigtigt at hente og udveksle viden og erfaringer med globale aktører, ikke mindst på klimaområdet, som jo ikke kan kontrolleres inden for landegrænser, forklarer Astrid Bruus Thomsen:

”For at komme tættere på løsningerne og være med til at skubbe på udviklingen på et globalt plan har vi engageret os i C40, der er et netværk af verdens største byer, som arbejder bredt med løsninger på klimaområdet. Det er primært millionbyer, der er medlemmer, men der er også innovationsbyer, som er langt fremme på bæredygtighed, og som de store kan lære meget af. Derfor er København også en del af C40-netværket.”

Realdania har i C40-samarbejdet fokuseret på at sikre en udveksling af viden og løsninger mellem de internationale byer og de danske byer.

”Da vi gik ind i C40, var det vigtigt også at styrke erfaringsudvekslingen mellem de danske og internationale løsninger og så vidt muligt at understøtte danske styrkepositioner internationalt for de danske aktører og erhvervslivet på klimaområdet, så det bruger vi mange kræfter på. Grundlaget er at skabe et link mellem det globale og det danske,” forklarer Astrid Bruus Thomsen og understreger, at samarbejdet blandt andet hjælper med udviklingen af nye klimahandlingsplaner til danske kommuner.

Kommunalt klimaværktøj

Mange af landets kommuner arbejder i disse år med at lave håndgribelige handlingsplaner på klimaområdet, påpeger Astrid Bruus Thomsen. Derfor står Realdania i spidsen for et projekt, DK2020, hvor 20 kommuner har fået mulighed for at få hjælp til arbejdet. Og interessen for at deltage har været stor:

”Der var mulighed for at udvælge 20 kommuner i projektet, men mange flere meldte sig, og endnu flere viste interesse for at deltage. Kommunerne laver i forvejen klimaplaner. DK2020 gearer dette arbejde ved at introducere en metode og redskaber til at styrke handlingsplanerne på klimaområdet. Tilgangen er at samle de rigtige data og analysere på kommunens klimaregnskab og ud af dette lave en plan for, hvor og hvordan drivhusgasreduktioner kan opnås. Det handler om at få CO2-aftrykket ned, men indsatsen er flerstrenget,” fortæller Astrid Bruus Thomsen og fortsætter:

”Vi tager afsæt i det globale metodeapparat og beregningsværktøj, som C40 har udviklet, og som følger Parisaftalens målsætninger. Og så justerer vi det til de danske rammer. Vi giver økonomisk støtte til, at C40’s folk kan komme ud i kommunerne og forklare metodikken, kommunerne kan dele viden om arbejdet, og klimahandlingsplaner kan formuleres.”

Når kommunernes klimahandlingsplaner er klar, forventeligt i 2020, vil de og selve processen danne grundlag for nyttige erfaringer fra de udvalgte danske byer og kommuner, der kan skaleres op til potentielt alle landets 98 kommuner. Det er ambitionen, siger Astrid Bruus Thomsen.

Klimaforandringerne truer

I Danmark mærker vi allerede konsekvenserne af klimaforandringerne med øgede regnvandsmængder og hyppigere stormfloder – og meget tyder på, at vi i fremtiden står overfor endnu større udfordringer. Ifølge Astrid Bruus Thomsen handler byplanlægning derfor ikke kun om at skabe velfungerende byer og attraktive byrum men også om at lave løsninger, der klimasikrer byerne for eftertiden. I langt de fleste tilfælde kan begge dele sagtens lade sig gøre i de samme projekter, når viden fra forskellige sektorer og faggrupper bliver sat i spil:

”Klimaforandringerne vil i fremtiden få stor betydning for vores byer og det byggede miljø. Vi har i de senere år arbejdet meget med det, vi kalder merværdi i byudviklingen, hvor investeringer i forbindelse med håndtering af regnvand, går hånd i hånd med nye byrum og byudviklingsområder. Dette kræver i stigende grad langsigtede samarbejder mellem kommuner og forsyningsselskaber. I byerne kan man som eksempel etablere regnvandsbassiner i terræn. Så sparer man det store dyre anlæg under jorden og laver i stedet byrum med aktivitetsområder for borgerne, der samtidig effektivt opsamler større mængder regnvand lokalt.”

Realdania arbejder også med klimasikringsprojekter i forhold til havvand, og her er Danmark endnu ikke så langt fremme med udviklingsarbejdet. Som en del af foreningens indsatsområde ”Byer og Havvand” har Realdania derfor fokus på at opbygge viden og tværfagligt samarbejde, hvor fx DTU, Københavns Universitet og Arkitektskolen samarbejder om at finde løsninger. Det handler om at koble viden om klimahændelser, hydraulik, teknik og arkitektur for at udvikle løsninger, der både sikrer vores byer og skaber bymiljø af høj kvalitet.

”Vores analyser viste, at viden på området var meget opdelt i fagspecifikke miljøer og relativt ukoordineret, men ved at bringe de forskellige faggrupper sammen zoomer vi for alvor ind på problemstillingen og får udviklet helhedsorienterede projekter. Det handler blandt andet også om at se på planlægningen af byer og nye byudviklingsområder, så den stigende udfordring med vandet fra havet håndteres bedst muligt,” siger Astrid Bruus Thomsen og pointerer, at særligt når det gælder havvandet, skal der massive og robuste anlæg til, der kan modstå de enorme mængder havvand, der kommer ind og gør stor skade:

”Alle vil gerne bo ved vandet, og mange byer har de senere år orienteret deres byudvikling ud mod vandområderne. Havneområderne er nemlig mange steder blevet ledige, fordi industrien er flyttet væk. Derfor er der en stor opgave i at få klimasikret byområderne og også de bagvedliggende mere historiske bykerner. Balancen er at bygge robuste anlæg, der holder vandet ude, og samtidig arbejde med kanten på en måde, som sikrer kontakten til vandet og giver kvalitet i bymiljøet, så vi ikke skal bygge mure ud mod havet.”

Eksperimenterende boligformer

Realdania bruger også en del kræfter på udviklings- og innovationsprojekter, som udforsker mulige nye bæredygtige bygge- og boformer:

”Vi har lavet nogle eksperimenterende boliger. Et hus, der kun var bygget af genbrugsmaterialer, et vedligeholdelsesfrit hus og et højteknologisk hus. Husene bliver ikke lavet på markedet, men vi får ny viden om og tester, hvad der er muligt, og så får vi indblik i nye forretningsmodeller og samarbejder,” fortæller Astrid Bruus Thomsen og forklarer, at foreningen samarbejder med en bred vifte af interessenter:

”Vi samarbejder med forskningsmiljøer, kommunerne, staten, producenter, bygherrer, investorer og mange andre. Og så er vi optagede af samarbejdet med civilsamfundet og borgerne, for i sidste ende er det jo livskvaliteten for mennesker, som vi skal finde i projekterne. Men også her er der et godt grundlag for samarbejde på klimaområdet. Vi ser i stigende grad hr og fru Danmark tale om, hvor meget kød de skal spise, og hvad man kan dele, fx bil eller græsslåmaskine, og det er meget positivt.”