Sig farvel til din bøf

Hvis vi skal sikre en sund og nærende kost til verdens befolkning uden, at klima og miljø lider overlast, skal vi hurtigt ændre vores madvaner og omlægge  landbruget. Det fortæller professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Han forsker i, hvordan landbruget påvirker klima og miljø.

Af Birgitte Malm

Det skal være slut med oksesteg til gæsterne, hvis det står til professor Jørgen E. Olesen. Kvægproduktion optager alt for meget landbrugsjord og er en af de helt store syndere, når det kommer til landbrugets miljø- og klimabelastning. Vi skal derfor i fremtiden spise langt mere plantebaseret kost, hvilket samtidig vil øge sundheden væsentligt.

Kvæg er spild af ressourcer

De fleste ved godt, at oksekød er dårligt for klimaet. Men de ved måske ikke, at det langt fra kun skyldes metan fra dyrenes fordøjelsessystem. Alene det at holde kvæg er belastende for klimaet pga. de store landbrugsarealer, det kræver at producere foder til dyrene.

Jørgen E. Olesen forklarer, at målt pr. kg kød lægger kvæg beslag på langt større arealer end svin og høns, der når deres slagtevægt på langt kortere tid – og derfor bruger markant mindre foder. Derudover får både svin og høns flere unger. Det er med andre ord ineffektivt og ressourcekrævende at producere oksekød. Ifølge Jørgen E. Olesen kan udledningen være helt op til 188 kg CO2 pr. kg oksekød, hvis man altså forestiller sig, at landbrugsarealerne i stedet blev brugt til at opsamle CO2. Og det skal vi nedbringe:

”Vi skal undgå en meget stor del af det energi-, kvælstofog proteintab, der er forbundet med husdyrproduktion. Vi skal i højere grad spise plantebaserede og vegetabilske produkter og reducere vores kødforbrug kraftigt,” siger Jørgen E. Olesen og henviser til et stort studie lavet af EAT-Lancet Commission. Her giver 37 af verdens førende forskere på området deres bud på, hvordan menuen skal se ud i 2050: Vi skal spise langt mere frugt, grønt og nødder og skære kraftigt ned på kød og sukker.


Kraftige drivhusgasser

”Hovedparten af klimabelastningen fra vores fødevarer kommer fra produktionen. Det handler om, at vi bruger en stor del af landarealet på landbrug, og at vi bruger meget gødning – især kvælstof,” forklarer Jørgen E. Olesen. I Danmark står landbrugssektoren for ca. 20 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser – og det er især metan og lattergas, der fylder i regnskabet.

Jørgen E. Olesen forklarer, at lattergas er 300 gange så kraftig en drivhusgas som CO2 og står for omkring halvdelen af klimabelastningen fra dansk landbrug. Lattergas bliver dannet, når jordbakterier omdanner kvælstoffet fra gødningen – og gødning bruger vi meget af i et effektivt landbrug.

Metan bliver dannet, når organiske materialer bliver nedbrudt i et iltfattigt miljø, fx når drøvtyggere fordøjer foder. Omlægning af naturområder til landbrug er forbundet med stor CO2-udledning, da de store mængder af kulstof, der er bundet i fx moser og skove, bliver nedbrudt og omdannet til CO2 i processen. Og både landbrugsarealets størrelse og udledningen på globalt plan stiger i takt med befolkningstilvæksten.

”Det, at vi hele tiden skal brødføde en stadig stigende befolkning - en befolkning med ændrede kostvaner og større kødforbrug, gør, at vi skal producere flere fødevarer og dermed også bruge større arealer til landbrugsjord. Og det betyder, at der skal fældes skov eller drænes mose – og det udleder så CO2,” forklarer Jørgen E. Olesen og fortæller, at vi i Danmark har en stor udledning fra omkring 100.000 hektar drænet lavbundsjord, som stadig har en stor koncentration af organisk materiale i jorden. Og det kommer til at tage lang tid endnu, før det alt sammen er nedbrudt.


Landbrug fortrænger natur

Det største problem ved større landbrugsarealer er ikke engang klimaet men snarere vores miljø og natur, fortæller Jørgen E. Olesen:

”Klima er i høj grad et spørgsmål om fossile brændsler. Problemet ved fødevarer er i virkeligheden i langt højere grad et spørgsmål om forurening af natur og af marine- og ferskvand. Og så handler det om et stærkt stigende areal til at producere fødevarer, som fortrænger natur og biodiversitet.”  Men desværre er det urealistisk, at vi når at skære ned på de fossile brændsler hurtigt nok, til at vi kan nå målet om maks. to graders temperaturstigning.

”Det betyder, at vi skal bruge noget mere skov til at optage CO2, men det kan vi jo ikke, hvis vi skal bruge mere areal til landbrug”, siger han og forklarer, at det netop derfor er nødvendigt at omlægge landbruget til mindre kød og mere plantebaseret kost.


Vi skal genopdrages

Det kræver en holdningsændring og en ny måde at tænke måltider, hvis vi skal gøre op med nuværende madvaner. Ifølge Jørgen E. Olesen skal forandringen komme fra ildsjæle og fra forbrugerne. Men også detailhandelen og restauranter har ansvar for at vise en anden vej og inspirere til at ændre på menuen. For det er en udfordring at ændre på vores vaner og hverdagsrutiner.

”Vi har alle sammen nogle retter, vi bare kan, og de indeholder ofte kød. Hvem kan ikke lave en bolognese?” spørger Jørgen E. Olesen og fortæller, at også han har svært ved at undgå kød.

”Jeg bliver irriteret. Hver gang jeg er til et selskab – om det er privat eller arbejdsmæssigt – så kommer der gud-døde-mig oksekød på menuen hver eneste gang,” siger Jørgen E. Olesen, der mener, at kød er et misforstået velstandssymbol. Han har ikke meget tiltro til, at politikerne kommer til at ændre noget ved situationen. De har for meget berøringsangst. Til gengæld er det den yngre generation, vi skal sætte vores lid til:

”Der er mange unge mennesker, især kvinder, der nu bliver vegetarer eller veganere. Det er unge mennesker, der ikke er forudfattet omkring, hvad vi spiser. Det kan godt være, at det er dem, der kommer til at opdrage den ældre generation.”


Mindre CO2 og mere sundhed i fremtiden

Ifølge Jørgen E. Olesen skal vi følge anbefalingerne i EAT Lancet-studiet, der overordnet viser, at vi hurtigt skal sætte ind med tre indsatser:

  1. Forbedre teknologien for at effektivisere landbruget og mindske forureningen
  2. Undgå det store spild af madvarer i produktionen
  3. Ændre på kostvaner: Spise langt mere plantebaseret kost og reducere efterspørgslen på kød. Det er ikke kun klima og natur, der vil have gavn af en omlægning af kosten, som anbefalet i undersøgelsen

”Hvis man omlægger kosten, så vil det øge befolkningens sundhed. Og det er jo ikke kun i Danmark, at det er et problem – men på hele kloden. Vi vil spare betydeligt på sundhedsomkostninger. Jeg har fået refereret, at besparelsen langt overstiger værdien af den samlede landbrugsproduktionen,” siger Jørgen E. Olesen og stiller spørgsmålet:

”Hvorfor er det så lige, at vi fastholder en landbrugsstøtte, som understøtter det nuværende fødevaresystem, der giver os enorme miljø- og klimaproblemer - plus at det også ødelægger vores sundhed?”