Gå til main indhold

Røglugt fra anlægget: Vi har problemer med udsugningen på det ene anlæg. Vi arbejder på at løse problemet hurtigst muligt.  

Sådan minimerer du lugtgener fra madaffald

Det er typisk i sommerperioden, der kan være problemer med lugt, fluer og maddiker i din udendørs affaldsbeholder til madaffald. Du kan heldigvis selv gøre en hel del for at undgå generne.

Låg på skraldespande med ikoner for typer af affald

Læs vores syv tips

1. Dryp madaffaldet af

Dryp madaffaldet godt af, inden du smider det i affaldsbeholderen, så der er så lidt væske tilbage som muligt - læg evt. noget køkkenrulle i bunden af din udendørsbeholder til at suge væsken

2. Pak affald ind

Pak letfordærvelige og/eller kraftigt lugtende madvarer ind i køkkenrulle, fx fisk og kød.

3. Pas på med at fylde for meget i posen

Undgå at overfylde posen og luk den med en knude.

4. Pas på der ikke går hul på posen

Læg posen forsigtigt i udendørsbeholderen, så der ikke går hul på posen.

5. Skift pose hyppigt

Skift bioposen senest hver 2. dag i varme perioder og brug evt. to bioposer ad gangen.

6. Stil den udendørs affaldsbeholder i skyggen

Stil så vidt muligt din udendørsbeholder i skyggen og hold låget lukket.

7. Vask udendørs affaldsbeholdere

Sørg for at holde dine affaldsbeholdere rene. Vask derfor din udendørsbeholder med vand og sæbe efter behov.