Tilmelding til genbrugsstationer

Virksomheder skal betale for at benytte genbrugsstationerne. Se mere om hvordan og hvorfor herunder.

Hvis din virksomhed ønsker at benytte en eller flere af de 24 genbrugsstationer i Vestforbrændings 19 ejerkommuner, skal du tilmelde den først.

Når du tilmelder virksomheden, skal du vælge, om du vil købe et årskort eller benytte engangsbilletter.

Du kan downloade folder om tilmeldeordningen her:


Årskort

Årskortet er tænkt som en brugervenlig løsning for de virksomheder, som ofte benytter genbrugsstationerne med den samme bil. Årskortet gælder for kalenderåret 2016.
Du skal købe ét årskort for hver bil, der skal køre affald til genbrugsstationer. Bilen kan herefter frit benytte alle 24 genbrugsstationer i Vestforbrændings kommuner.

Du modtager en kvittering for din betaling via mail, som du altid skal medbringe som dokumentation. Du modtager endvidere et klistermærke til forruden, så pladspersonale og kontrollører hurtigt kan se, at du har et gyldigt årskort.
Se priser for årskort.
Tilmeld dig til årskort her.

Engangsbillet

Hvis din virksomhed ikke benytter genbrugsstationerne så tit, eller I bruger flere forskellige biler, er engangsbillet nok den bedste løsning. Engangsbilletten giver adgang til ét besøg. Du har en time til at nå frem til genbrugsstationen.
Læs mere om engangsbillet her.
Tilmeld dig engangsbillet her.

Endnu ikke tilmeldt

Virksomheden skal som udgangspunkt være tilmeldt, men hvis din virksomhed ankommer til genbrugsstationen uden at være tilmeldt, kan I betale for engangsbilletten via opkald fra mobiltelefon til tlf. nr. 70 80 81 99.

Du bliver guidet gennem tilmelding og betaling af en automatisk telefontjeneste. Husk at have dit betalingskort klar. Herefter modtager du en SMS som kvittering for betaling for adgang til den valgte genbrugsstation.

Vær opmærksom på, at du ikke kan benytte en mobiltelefon med skjult eller hemmeligt nummer til denne service.

Biltyper

Hvis du er i tvivl om, hvilken kategori din biltype hører under, kan du se i billedkataloget med biltyper herunder. 
Katalog over biltyper.

Virksomhedskategori

Hvis du i forbindelse med køb af årskort er i tvivl om din virksomhedskategori, så er det uddybet i FAQ/Spørgsmål og svar om tilmelding og betaling.

Farligt affald

Priserne for besøg på genbrugsstationer inkluderer aflevering af op til 5 kg farligt affald pr. besøg.

Hvis du har mere end 5 kg farligt affald, koster det 50 kr. pr. efterfølgende 10 kg. Kontakt personalet på genbrugsstationen, hvis du har farligt affald.
Se folder med forskellige typer farligt affald.
Se folder med priser for farligt affald