| Affaldsordninger |
Vi udvider hele tiden paletten af ordninger og aktiviteter, som kommunerne kan vælge at benytte.
Nogle kommuner ønsker fuld service, hvor Vestforbrænding tager sig af alt fra drift af genbrugsstationer og administration af husholdningsaffald til konsulentvirksomhed og borgerinformation.
Andre kommuner vælger kun at deltage i de fællesaktiviteter, der handler om udvikling af affaldsplaner, koncepter og tværgående projekter, og som alle kommuner betaler til.
Vestforbrænding udvikler alle ordningerne i samarbejde med kommunerne, så de er tilpasset lovgivningen i Danmark og i EU, samtidig med at de er tilpasset lokale behov og ønsker.
Vi arbejder til stadighed på at forbedre vores forskellige ordninger, så borgere, virksomheder og kommuner får en god service og effektive løsninger på et miljømæssigt og økonomisk forsvarligt grundlag.