Forskning, udvikling og innovation
 
 
Forskning, udvikling og innovationPrint denne side
E-mail denne side
Vestforbrænding arbejder løbende på at forbedre vores forskellige løsninger og services, på at finde metoder til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i affaldet og på at minimere påvirkningen af miljøet ved de forskellige behandlingsformer.

Både vi selv og vores ejerkommuner lægger vægt på, at vores løsninger er tidssvarende og fremtidssikrede. Derfor fylder udvikling meget i hverdagen overalt i organisationen, og vi har altid en lang række udviklingsprojekter i gang.

Målet i mange af projekterne er at flytte affald fra forbrænding og deponi til genbrug, og projekterne spreder sig over alt fra holdnings- og adfærdsændrende projekter til en mere teknisk tilgang til udfordringerne med at få mere affald flyttet til genanvendelse.

Andre projekter har fokus på at optimere udnyttelsen af energi ved forbrænding af affald.

Vi udvikler nye metoder til at genanvende ressourcerne i flere og flere typer affald. Vi bruger EASEWASTE og livscyklusvurderinger (LCA'er) af forskellige behandlingsformer for at finde ud af, hvilke løsninger, der giver mest miljø for pengene.

Vi arbejder med brugerdreven innovation og har en lang række samarbejdspartnere - båden i og uden for affaldsbranchen, som hjælper os med at se muligheder og løsninger.

Vestforbrænding støtter og deltager også en række forskningsprojekter, blandt andet sammen med Danmarks Tekniske Universitet.

Læs mere om forskning, udvikling og innovation under Udvikling og samarbejde