Gå til main indhold
4. februar 2021

Strøm til de firhjulede på Vestforbrænding

Vestforbrænding er i øjeblikket ved at opsætte ladestandere til el-biler på parkeringsarealet i Glostrup. Samtidig bliver de konventionelle benzin- eller dieseldrevne biler til administrationen udfaset og erstatttet af el-biler i løbet af de første seks måneder i år. Og endelig bliver det muligt for gæster og ansatte på Vestforbrænding at lade deres el- og hybridbiler op.

”Vi ved godt, at vi ikke er den første virksomhed, som tager initiativer som dette, men Vestforbrænding fortsætter sin rejse mod at blive endnu grønnere, og nu er det så blevet bilernes tur,” siger Vestforbrændings direktør Steen Neuchs, som tilføjer, at antallet af ladestandere med tiden vil blive udbygget, så endnu flere medarbejdere og gæster kan blive tanket op med el.

”I takt med, at der dukker flere og mere attraktive el-varevogne op på markedet, vil vi også kigge den vej. Blandt andet til vores fjernvareteknikere. I det hele taget kigger vi på alle de muligheder, vi har, for at blive mere bæredygtige - om det så er plasticflasker med importeret kildevand, så er de blevet erstattet med flasker af genanvendelig plast og med vand fra egne vandhaner,” slutter Steen Neuchs.

Gå tilbage til nyheder