Matomo noscript

Ændrede fjernvarmepriser pga. nye afgifter | Vestforbrænding

Ændrede fjernvarmepriser pga. nye afgifter

Gule fjernvarmerør

Som led i den grønne skattereform, er det i Folketinget besluttet at ændre på energiafgifterne med virkning fra 1. januar 2021.

Prisen på affaldsvarme stiger en smule

Prisen for fjernvarme leveret af Vestforbrænding vil stige en smule, da afgiften på vores primære brændselskilde, affald, stiger. Afgifterne stiger dog mere på olie og gas end på affaldsvarme, og dermed er affaldsvarmen med til at holde prisstigningen lavere end ved brug af naturgas.

Loven blev vedtaget d. 22. december i folketinget og trådte i kraft med virkning 1.1.2021, dog blev selve taksterne for energiafgifterne først udmeldt i januar. Vi har derfor ikke fået stigningen med i aconto regningen for januar. Stigningen vil derfor blive fordelt over resten af året, og kunderne vil modtage et nyt budget for 2021.

Afgiftsstigningerne medfører, at varmeprisen stiger med 22,38 kr./MWh inkl. moms, (17,9 kr./MWh ekskl. moms), som bliver lagt på den variable del af prisen.

Lavere priser på elvarme (kunder i Vinge, Frederikssund)

Den variable pris sænkes som følge af afgiftsændringen med 62,5 kr./MWh inkl. moms, udover den allerede udmeldte prissænkning. Dette skyldes, at elvarmeafgiften er blevet sænket, som led i den grønne skattereform.

Den variable pris sænkes dermed i alt med 91,25 kr./MWh inkl. moms eller over 16% ift. prisen i 2020. Den faste varmepris er fortsat uændret ift. 2020. En kunde med et gennemsnitligt forbrug for området vil opleve en samlet besparelse i udgiften til varme på yderligere ca. 4%, og i alt ca. 5,9% ift. 2020.

Bemærk at der i tidligere udmeldte prisblad var en afrundingsfejl i omregningen i den variable pris fra ekskl. moms til inkl. moms, hvorfor den oplyste sænkning inkl. moms også var en anelse forkert. Det beklager vi.