100 Kort til handling
 
 
100 Kort til handlingPrint denne side
E-mail denne side
"100 Kort til handling" er en samling metoder til brug i problemorienteret undervisning. Metoderne er valgt ud fra ønsket om at støtte elevernes arbejde med at finde løsninger på konkrete problemer gennem innovative processer, samarbejde og praktisk handling.

Metoderne er fordelt på fire faser - Svarende til en proces hvor eleven er med til at definere problemet, finde løsningen, teste og evaluere den.
Vi har kaldt de fire faser: SE, FIND, GØR og KAN.

Alle metoder er beskrevet med en kort tekst og et inspirationsbillede.

Sådan bruger du redskabet
"100 Kort til handling" er en metodesamling. Det er op til dig som lærer at definere den faglige ramme for elevernes arbejde.

Du kan bruge "100 Kort til handling" som inspiration til

  • at bruge nye metoder i et eksisterende undervisningsforløb eller
  • at planlægge et helt nyt undervisningsforløb eller projektarbejde

Du kan planlægge et nyt undervisningsforløb på forhånd, eller du kan lade eleverne være med til at vælge arbejdsmetoder til de forskellige faser i et projekt. Det sidste er mest oplagt med de lidt ældre elever.

Sæt rammen
Før I går i gang med et nyt undervisningsforløb eller projekt, er det op til dig at definere den faglige ramme. Hvis du for eksempel vil arbejde med temaet "Affald", kunne emnet være "Affaldssortering" og den fysiske og organisatoriske afgrænsning kunne være "Skolens affaldssortering".

Når den faglige ramme er sat, foreslår vi, at du sammen med klassen afdækker elevernes forforståelse. Spørg eleverne om hvad de ved om emnet, og hvad de forestiller sig. Skriv svarene op på en planche og gem den, så I kan tage den frem, når I er færdige med forløbet. Målet er i første omgang at få elevernes umiddelbare viden og forestillinger om emnet frem og ikke at lære dem, hvad der er rigtigt og forkert. Det skulle de gerne blive klogere på i løbet af processen.

Kom i gang
Du kan downloade kortene fra menuen til højre. Du kan downloade en enkelt fase – eller  downloade alle faser og introduktionen som én samlet pdf-fil (20 Mb).

Vi har også givet et eksempel på et undervisningsforløb med temaet "Affald på skolen" – som du kan lade dig inspirere af.

Feed back
Vestforbrænding evaluerer stadig på materialet og overvejer blandt andet at supplere med flere metoder og en separat lærervejledning. Hvis du har spørgsmål eller ideer til brug af kortene er du velkommen til at ringe eller skrive til Flemming Sjølin Bauer på telefon 44 85 71 25 eller e-mail: flb@vestfor.dk